Antimobbestrategi

Forord

Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. På Skolen på Duevej ønsker vi at skabe et trygt og rummeligt børneliv med afsæt i et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Vi ønsker at understøtte stærke og sunde fællesskaber for derigennem at reducere mobning og øge elevernes motivation for at møde i skole hver dag.  

Vi arbejder for en kultur, hvor forskellighed både kan være inspirerende og en styrke for fællesskabet, og vi understøtter bevidstheden om den enkelte elevs medansvar for fællesskabet.

Denne trivsels- og antimobbestrategi er formuleret med inspiration fra Dansk Center for Undervisningsmiljø samt de gode strategier, som er udarbejdet på en række folkeskoler i Danmark.

1. Formål

Alle danske skoler er lovmæssigt forpligtede på at forebygge og håndtere mobning. Med denne trivsels- og antimobbestrategi beskrives, hvordan Skolen på Duevej lever op til denne forpligtelse og arbejder for at understøtte et trygt undervisningsmiljø for alle elever. Med strategien ønsker vi at sende et klart budskab om, at alle medarbejdere er forpligtede til at reagere, hvis de har kendskab til, at en elev ikke trives – uanset om der er tale om mobning eller ej.

2. Målsætninger

Skolen er et inkluderende fællesskab for alle elever. Det betyder, at alle…

skolens elever uafhængigt af interesser, kompetencer, køn, etnicitet, religion, styrker og udfordringer skal opleve at være en del af et trygt undervisningsmiljøelever og voksne oplever at have samme værdi som menneskehar ret til at føle sig trygge og opleve sig som en del af et fællesskabelevers følelser og selvoplevede problemer anerkendes og tages alvorligt.

3. Begrebsforståelser

Trivsel, konflikter, drillerier, diskrimination, digital mobning og mobning… Der kan være forskellige årsager til, at en elev mistrives.

Trivsel

Trivsel og det gode samvær er et essentielt grundlag for læring og udvikling. I en elevgruppe, der trives, tager alle ansvar for fællesskabet. Der er tryghed og tillid mellem både elever og voksne. Der er rum og vilje til at lytte til hinanden og plads til forskellighed i et forpligtende fællesskab. En elev eller elevgruppe, der trives, udvikler sig og viser tegn på glæde, nysgerrighed og veltilpashed.

Tre grundlæggende forudsætninger for trivsel:

1.  Psykisk og fysisk velbefindende  
2.  Oplevelse af mestring; faglige og personlige kompetencer  
3.  Oplevelse af at være en del af fællesskabet; støtte og inspiration fra andre elever og fra de voksne

Konflikt

Konflikter er et naturligt grundvilkår i sociale relationer, mennesker indgår i. Det er uoverensstemmelser, der handler om noget konkret, og der kan være gode udviklingsmuligheder i konflikter, som bliver løst hensigtsmæssigt. Konflikter kan ikke undgås, men bør søges løst på konstruktive måder, hvor alle parter oplever sig hørt og til dels forstået.

Drilleri

Drillerier er kortvarige, ubevidste og ikke planlagte handlinger. Drillerier kan være kommentarer, øgenavne, tilråb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. 
I en tryg atmosfære med gensidig tillid kan drilleri være en del af et hyggeligt fællesskab, fx hvis man med lune driller en ven. Hvis den person, der er genstand for drilleriet oplever det som ubehageligt, skal det stoppes.

Diskrimination

Diskrimination er negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper; oftest inden for områder som køn, race, etnicitet, alder, seksualitet, religiøs orientering, påklædning og fremtoning samt fysisk og psykisk handicap. Diskrimination foregår både direkte og indirekte.

4. Hvad er mobning?

Mobning er et uhensigtsmæssigt mønster i en gruppe, hvor alle har forskellige roller, og hvor ansvaret ikke kan pålægges enkeltindivider. Det kan godt være en enkelt, der starter mobningen, men der vil ofte være andre, der er med til det og nogle, der ser på uden at gribe ind. De deltager ikke, men accepterer passivt dét, der foregår. Mobning går ud over den eller de samme igen og igen, og det kan foregå på mange måder; ved vold, at blive kaldt grimme ting, at blive truet, at blive latterliggjort, at blive udelukket fra fællesskabet, at andre undgår eller ignorerer en, at man bliver bagtalt eller ikke bliver inviteret med til sociale arrangementer. Mobning kan både foregå i skolen, i fritiden, i klubben og på sociale medier. At komme mobning til livs kræver, at der arbejdes med hele gruppen samt de måder, som gruppen er sammen på.

4.a Hvornår er der tale om mobning?

Mobning er et gruppefænomen og udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange. Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer, mens andre ikke anerkendes og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet.

Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med. Man kan også sige, at man opnår fællesskab ved at være imod nogen andre. Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Da mobning er et gruppefænomen handler bekæmpelse af mobning i skolen i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

4.b Digital mobning

Mobning foregår ofte også i det digitale rum, hvor børn og unge kommunikerer med hinanden uden, at de voksne ”kigger med”. Den har samme kendetegn som traditionel mobning og sker ofte i forlængelse af dét, der foregår i den direkte kontakt ml. børn og unge. Det kan foregå hele døgnet – og rum, der før var private og sikre, kan nu nås af digitale mobbere. Denne form for mobning kan nå ud til mange på meget kort tid, og derfor bliver både omfang og konsekvenser af den digitale mobning ofte større end ved mobning i det fysiske rum. De personer, der mobber digitalt, kan af og til forblive anonyme, og det kan få dem til at være grovere og mere ubetænksomme end ellers. Digital mobning skal som udgangspunkt håndteres på samme måde som mobning i det fysiske rum.

5. Otte tegn på mobning

Mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning. Vi har defineret otte karakteristika ved mobning, som også bruges som afklarende tegn på, hvorvidt mobning finder sted.

6. Ved mistanke om mobning – skolens forpligtelser

Skolen kan få mistanke om, at der foregår mobning i en elevgruppe, på flere måder. Måske opfanger personalet nogle tegn i form af hårde omgangsformer over for en eller flere elever, men ofte foregår mobningen i det skjulte, eller digitalt, hvor medarbejderne ikke opdager det. Det er derfor vigtigt at tage elevens oplevelser alvorligt uanset, om de kommer fra eleven selv eller fra andre.

Når medarbejdere får en henvendelse om mobning, skal de altid gøre følgende:

1. Ved henvendelse fra elev eller forældre: Lyt og tag mistrivslen alvorligt
2. Notér hændelser og navne på de involverede parter
3. Kontakt afdelingslederen

Herefter iværksætter ledelsen og de relevante medarbejdere en afdækning af, hvorvidt der foregår mobning i elevgruppen og identificerer eventuelt øvrige årsager til elevens mistrivsel.

En sådan afdækning er baseret på:

1. Interviews til klarlægning af, hvad der foregår, hvem der er involveret, hvor det foregår, årsag til mobningen og af, hvorvidt der er tale om systematiske handlinger/episoder
2. Observationer af elevgruppens undervisning og pauser
3. Det kan desuden være relevant at foretage en undersøgelse af klassens sociale liv, fx ved at dykke ned i undervisningsmiljømålingen
   
   

7. Det indgribende arbejde

Bekræfter afdækningen, at der i en elevgruppe foregår mobning eller mobbelignende adfærd (uhensigtsmæssige adfærdsmønstre), handler skolen ud fra devisen: ”Reagér – dokumentér – kommunikér” og ud fra nedenstående model:

8. Det forebyggende arbejde

På Skolen på Duevej Skole arbejder vi målrettet med at skabe trygge fællesskaber for alle. Det gør vi, når…

Ledelsen

• italesætter, at alle skolens elever har ret til at være en del af et trygt og inkluderende fællesskab
• understøtter forståelsen af mobning som et gruppefænomen og som udtryk for ubalance i fællesskabet
• tager ansvar for, at medarbejdere, elever og forældre forstår deres rolle i den forebyggende indsats
• har klare forventninger om, at der i personalegruppen er fælles retningslinjer for klasseledelse
• skaber rum for medarbejdernes refleksion over egen og kollegers praksis i arbejdet med inkluderende fællesskaber
• sikrer, at personalegruppen får sparring til håndtering af konflikter
• sikrer, at resultater fra trivselsmåling og undervisningsmiljøvurdering anvendes til forebyggelse og bekæmpelse af elevers mistrivsel
• igangsætter relevante handleplaner og sikrer en løbende evaluering og justering
• prioriterer, at hele personalegruppen løbende arbejder med at skabe og fastholde de fælles værdier, som skolen bygger på, så der er en fælles forståelse for, hvordan personalet gennem deres holdninger og handlinger kan skabe og fastholde en inkluderende skole- og klassekultur
• sætter fokus på fælles retningslinjer for medarbejdernes klasseledelse, som skal medvirke til at skabe trygge klassefællesskaber og undervisningsmiljøer
• betoner vigtigheden af, at alle teams arbejder målrettet med at skabe sunde klassefællesskaber
• prioriterer tid til Diamantforløb i indskoling og på mellemtrinnet
• inddrager PPR og lærings- og trivselsvejlederne i arbejdet med usunde klassefællesskaber

Medarbejderne

• understøtter lige deltagelsesmuligheder for alle elever, fagligt og socialt – bl.a. ved at organisere undervisningen, så alle elever har mulighed for at deltage
• understøtter trygge og inkluderende fællesskaber bl.a ved en anerkendende tilgang til alle elever
• føler sig forpligtede til at reagere, hvis de har kendskab til, at en elev ikke trives – uanset om der er tale om mobning eller ej
• ved skolestart og sammen med eleverne formulerer mål for klassens trivsel og fællesskab – og tilpasser dem løbende
• arbejder målrettet med data omkring trivsel i fællesskabet – for eksempel via skolens årlige trivselsmålinger, observationer eller elevsamtaler
• arbejder ud fra en forståelse af, at mobning er et gruppefænomen og udtryk for ubalance i fællesskabet
• inddrager elever og forældre i arbejdet med at skabe balance og god trivsel i fællesskabet
• tager ansvar for, at skolens fælles værdier er retningsgivende for samværet i elevernes skolehverdag
• arbejder med elevernes digitale dannelse og god digital opførsel og er tydelige i deres anvisninger om etisk korrekt adfærd på digitale medier – således at eleverne lærer at begå sig sikkert, hensigtsmæssigt og etisk korrekt på sociale medier, herunder at de forstår betydningen af krænkende beskeder og billeder
• samarbejder med SSP om at sikre oplysning om god digital opførsel til elever og forældre
• løbende drøfter forskellen mellem drilleri og mobning med eleverne
• involverer eleverne i drøftelser af mobningens langsigtede konsekvenser 

Elevrådet

• sætter fokus på trivsel, inkluderende fællesskaber og på gode omgangsformer både i det fysiske fællesskab og online – og fortæller andre, hvad de kan gøre, hvis de oplever mobning
• bidrager med idéer til forebyggende initiativer
• er med til at skabe et stærkt fællesskab på skolen og i klasserne

Eleverne

• arbejder med at etablere et godt socialt miljø i egen klasse og på skolen
• handler på situationer, der er grænseoverskridende, og siger fra, også når de ikke selv er involveret i problemet. Man kan også sige fra ved at gå til en voksen
• er bevidste om deres egen rolle og ansvar i forhold til mobning
• Elevrådet sætter fokus på trivsel, inkluderende fællesskaber og på gode omgangsformer både i det fysiske fællesskab og online – og de fortæller eleverne, hvad de kan gøre, hvis de oplever mobning
• Elevrådet bidrager med idéer til forebyggende initiativer
• Elevrådet er med til at skabe et stærkt fællesskab på skolen og i klasserne

Forældrene

• ved, at de er vigtige rollemodeller, som deres barn iagttager, kopierer og lærer af
• arbejder aktivt på at etablere et godt socialt miljø blandt klassens forældre – fordi det smitter af på elevernes fællesskab
• understøtter inkluderende fællesskaber ved hjemme at sætte fokus på, at der skal være plads til forskellighed og motiverer deres barn til at interessere sig for alle børn i fællesskabet
• bakker aktivt op om trivselsgruppernes indsatser og arrangementer
• bidrager til drøftelser om trivsel på forældremøder: Reflekterer over egen og andres holdninger til fællesskabet, drøfter hvordan elevernes trivsel styrkes, samt hvordan konflikter og mobning forebygges og håndteres
• hjælper deres barn med at lære at løse konflikter selv og at inddrage voksne, når der er behov for det
• taler løbende med deres barn om, at hvis de eller andre børn mistrives, skal de søge hjælp og støtte hos en voksen, som de har tillid til
• inddrager skolens medarbejdere, hvis de har en bekymring omkring mistrivsel eller mobning
• inddrager forældre og skolens personale, hvis de oplever børn, som står uden for fællesskaberne
• er nysgerrige på deres barns digitale liv og løbende taler med barnet om, hvordan man bruger de sociale medier på en god og respektfuld måde
• Skolebestyrelsen revurderer skolens trivsels- og antimobbestrategi hvert tredje år
  
  

8.1 Særlige indsatser, der bidrager til forebyggelse af mobning

Indsatser, der har særligt fokus på målrettet og struktureret trivselsarbejde, der har til hensigt at understøtte trygge fællesskaber og derigennem forbygge trivselsproblemer:

• Venner i gården: Elever fra 5 årgang kan melde sig frivilligt som hjælpere i frikvarterer. Dette organiseres af teamet omkring 5. årgang
• Klassemøder: Alle klasser afholder ugentlige klassemøder med fokus på klassens trivsel
• Mini- og Mellemdiamant: Klasseforløb på 2. og 5. årgang med fokus på følelser og fællesskab
• Venskabsklasser: Alle klasser har en venskabsklasse – det skaber positivt sammenhold og tryghed mellem store og små elever
• Samarbejde med SSP på mellemtrin og i udskolingen
• National trivselsdag: Første fredag i marts – fx samarbejdsøvelser og sjove lege med venskabsklasse

Foregribende indsatser

Her er der konstateret begyndende mistrivsel, og indsatserne skal forhindre, at problemerne forværres. Dette kan bl.a. ske med afsæt i:

• Klassekonferencer
• Klassescreening
• Elevsamtaler
• Ekstra tilstedeværelse i frikvarterer
• Dialogmøde