Skole for alle – pædagogisk vision for Skolen på Duevej
Både dansk og udenlandsk forskning viser, at elever trives og lærer bedre, når de tidligt i livet deltager i mange forskellige fællesskaber. Selvsamme forskning peger på, at elever, der bliver ekskluderet fra fællesskaberne, både i form af intern eksklusion på almenskolen og eksklusion til specialskole, trives dårligere og har sværere ved at gennemføre en uddannelse og dermed klare sig godt senere i livet.
Inklusionsspørgsmålet og -opgaven udspringer således ikke alene af en økonomisk diskurs, som den ellers ofte beskyldes for, men i særdeleshed af en samfundsmæssig interesse i og forpligtelse på at tilbyde deltagelsesmuligheder for alle skolens elever med henblik på at understøtte et solidt fundament for elevernes fremtidige voksenliv. Helt forenklet kan man sige, at skoler, der lykkes med at sikre alle elevers mulighed for deltagelse i det almene klassefællesskab, giver eleverne et vigtigt forspring senere i livet.
Det er med dette ansvar og denne forpligtelse i baghovedet, at vi på Skolen på Duevej sætter rammerne for skolens pædagogiske arbejde og udvikling. Og vi arbejder altid med afsæt i folkeskolens kerneopgave:
At skabe progression i elevernes læring, trivsel og dannelse.
Deltagelsesmuligheder for alle skolens elever
Skolen på Duevej ønsker at skabe en stærk og inkluderende læringskultur, hvor …
- alle elever bliver så dygtige, som de kan
- alle elever oplever at være en del af klassens læringsfællesskab
- der er plads til forskellighed i faglighed, personlighed og behov
- rammer, regler og rutiner mindsker elevernes afhængighed af enkelte voksne
- vi tager ansvaret for at skabe og bevare stærke relationer ml. eleverne og de fagprofessionelle
Alle er alle
Det gælder, uanset om man er fagligt højt- eller lavtflyvende og socialt ude, inde i varmen eller på kanten. Det siger sig selv, at succeskriterierne ikke kan være ens for alle. Nogle elever skal stimuleres fagligt, så de bevarer motivationen og bliver ved med at flytte sig, selv om de allerede er langt foran resten af holdet, mens andre skal holdes til ilden og støttes meget i opgaveløsningen. Nogle elever har behov for faglig støtte, mens andre skal have hjælp til at afkode skolens kontekst, fordi deres egen indre ”GPS” kører på et andet program end skolens. Elevernes zoner for nærmeste udvikling er med andre ord meget forskellige, og det er skolens opgave at skabe de bedst mulige betingelser for, at alle elever flytter sig – i deres eget tempo.
Pædagogiske principper og børnesynet bag
En af forudsætningerne for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever er, at vi arbejder for at udvide normalitetsbegrebet. Det er i dag helt normalt, at elever har en diagnose eller har vanskeligt ved at afkode andre mennesker og afstemme egen adfærd derefter. Mere end 40 % af de elever, der bliver diagnosticeret, har mere end én psykiatrisk diagnose, hvilket udvander teorien om, at de pædagogiske indsatser bør rettes mod én bestemt adfærdsdiagnose eller diagnoserelateret adfærd.
At forstå og acceptere fællesskabets spilleregler og at agere konstruktivt ind i det, skal mange elever først lære, når de træder ind i skolen – og nogle elever er længere tid om det i dag end tidligere. Det er en samfundsmæssig udvikling, som vi ikke kan kæmpe imod, men i stedet må acceptere som et vilkår i folkeskolen anno 2025. Med andre ord: Vi har nu engang dét elevgrundlag og den omverden, som vi har – det er ikke blot en præmis, som må accepteres, men som vi i høj grad må favne og søge muligheder i.
Den pædagogiske vision for Skolen på Duevej tager afsæt i tre pædagogiske principper:
- Eleverne er mere ens end forskellige
- Eleverne gør det godt, hvis de kan
- Hvis eleverne ikke lærer eller trives af den måde, vi underviser eller møder dem på, bør vi undervise og møde dem på en anden måde
Disse principper har rod i nedenstående børnesyn:
- At være barn eller ung er en værdi i sig selv
- Alle børn og unge har drømme for fremtiden og ønsker at klare sig godt i livet
Vi antager, at det er muligt at skabe deltagelsesmuligheder for de fleste elever i deres egen klasse, såfremt den pædagogiske praksis tager højde herfor. Denne antagelse har bl.a. rod i erfaringer fra andre skoler samt erfaringsopsamlinger fra andre kommuner.
Vi bedriver elevcentreret skoleledelse ud fra den evidens, der viser, at alle elever har gavn af forudsigelighed og genkendelighed i rammer, regler og rutiner – og at alle har behov for at føle sig trygge i relationerne i skolen (de fire R’er). En skolepraksis, der tager afsæt i de fire R’er bliver med andre ord ikke på bekostning af trivslen for det store klassefælleskab, snarere tværtimod. Den pædagogik og didaktik, der er afgørende for, at enkelte elever kan trives og udvikle sig i skolen, virker også understøttende for klassens øvrige elever.
