Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forventninger til skole-hjem-samarbejde

På Skolen på Duevej er det et fælles ansvar for de voksne omkring barnet at skabe rammer for at barnet kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Det sker i et tæt samarbejde mellem de voksne på skolen og de voksne derhjemme. Som forældre skal man indgå i dette samarbejde, for det har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig i skolen. Alle voksne omkring barnet, både på skolen og derhjemme, skal optræde som rollemodeller.

Forældrenes ansvar

  • Forældrene til børn i indskoling og på mellemtrinnet sørger for, at barnet er undervisningsparat

  • Forældre holder sig dagligt orienteret på Aula

  • Barnet har bøger og materialer med til undervisningen

  • Barnet møder til tiden og er klar til undervisning kl.8.00. Dette kræver at barnet er ankommet og sidder parat i klassen kl. 07.57 når klokken ringer første gang.

  • Barnet har mad med og er udhvilet, når det møder i skole

  • Barnet har forberedt sig til timerne.

  • Barnet har spist morgenmad

  • Forældrene til de større børn (i udskolingen) støtter op om at barnet selvstændigt kan sikre egen undervisningsparathed.

Forældrene er engageret i barnets skolegang og klassens trivsel

  • Deltager aktivt i arbejdet i trivselsgrupperne

  • Deltager i forældremøder og skole-hjem-samtaler

  • Følger med i barnets undervisning og spørger til, hvad barnet har lært

  • Tager vare på alle elevers trivsel, så ingen elever er uden for fællesskabet.

  • Forældrene er loyale over for skolen

Er der noget, man undrer sig over, eller som bekymrer, eller noget, man synes burde være anderledes, kontakter man læreren/pædagogen

  • Taler ikke negativt om skolen, dens personale eller andre børn i barnets påhør

  • Overholder de aftaler, der er indgået på forældremøder

  • Overholder skolens principper for god dialog

  • Overholder skolens ordensregler

  • Overholder færdselsreglerne, når man færdes i trafikken med barnet til og fra skole.

Skolens ansvar

  • Klassens lærere og pædagoger er engageret i dialogen med forældrene

  • Sørger for klassens forældre får afstemt og drøftet hvordan Aula skal bruges i klassen, hvis behov for dette opstår 

  • Sørger for at klassens forældre drøfter brug af sociale medier blandt klassens elever, når behov for dette opstår

  • Sørger for at klassens forældre får mulighed at drøfte de emner som optager klassens børn og voksne – fagligt og socialt

  • Overholder skolens principper for god dialog

Klassens lærere og pædagoger er ambitiøse på vegne af det enkelte barn, og på vegne af klassen som helhed

  • Sikrer at der ved skole-hjem-samtale gives en tilbagemelding der giver indsigt i barnets læringspotentiale, udvikling og trivsel.

  • Arbejder kontinuerligt på at forbedre klassens faglige niveau, og sikre det sociale sammenhold og den enkelte elevs trivsel

(Vedtaget af skolebestyrelsen d. 14.06.2022)

(Revideret 2023-05-30)