MENU
Aula_close Layer 1
Skolen på Duevej logo
Mobil menu

Antimobbestrategi: Vær en god kammerat - også på nettet - nej til mobning

Vær en god kammerat - også på nettet – nej til mobning

Sådan gør vi på Skolen på Duevej

Det er en menneskeret at kunne føle sig tryg i skolen og fritiden. Derfor er mobning, også på nettet, uacceptabelt og skal altid bekæmpes. 

Indsatsen går to veje. For det første har skolen et samlet beredskab til, hvordan vi griber ind, når der opstår mobning på skolen eller i fritiden, også når det sker på de sociale medier.

For det andet forebygger vi systematisk mobning. Det gør vi bl.a. ved at sætte kammeratskab og digital trivsel på skoleskemaet og ved at bruge elevernes ressourcer i et anti-mobbe-korps kaldet ”Venner i gården”.

Vi forventer, at alle forældre:

  • aktivt støtter op om skolens indsats mod mobning og de sociale spilleregler, der er vedtaget i klasserne og for skolen som helhed
  • påtager sig ansvaret for at tale med deres børn om digital adfærd på de sociale medier
  • overholder de anbefalede alderstrin i forhold til de sociale medier.
     
    Sådan definerer vi mobning
    For at indsatsen mod mobning skal lykkes, er det vigtigt, at vi mener det samme, når vi taler om konflikter, drillerier og mobning. For hvornår er det mobning – og hvornår er det drilleri?
     
    Derfor har Skolen på Duevej lagt sig fast på disse definitioner:  
     
    Konflikt:

    En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige.
     
    Drilleri:

    Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt.
     
    Generende drillerier:

    En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om mobning.
     
    Mobning:

    Mobning er først og fremmest kendetegnet ved, at magten er skævt fordelt mellem de involverede - mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan.
     
    Helt præcist definerer vi mobning sådan:
     
    Mobning er ét eller flere gruppemedlemmers systematiske forfølgelse eller udelukkelse af én eller flere personer på et sted, hvor disse personer er "tvunget" til at opholde sig. 
     
  • Ordet ’gruppemedlemmer’ er helt centralt. Det er vigtigt at forstå mobning som et gruppefænomen. Selv om det ofte er et enkelt barn, der fører an, spiller den øvrige del af børnegruppen en stor rolle. Også når de blot er tilskuere.
    De øvrige børn oplever sjældent, at de er med til at mobbe. Men det gør mobbeofferet. Det barn, der bliver mobbet, føler sig helt alene, fordi ingen i gruppen griber ind. Derfor handler ”Vær en god kammerat – også på nettet - nej til mobning” bl.a. om at lære børnene til at turde sige fra over for det, der foregår.
     
  • Ordet ’systematiske' understreger, at der er tale om et forløb, som strækker sig over en vis tid. Og at alle i børnegruppen – også tilskuerne – har faste roller.
     
  • Ordene ’forfølgelse eller udelukkelse' fortæller, at mobning kan have mange former - både aktivt og passivt, synligt og usynligt, direkte og indirekte – samt, at mobning kan ændre form i takt med børnenes alder.
     
  • Ordet "tvunget" skal forstås på den måde, at børnene ikke kan vælge skolen fra. Hvis man bliver forfulgt og holdt udenfor til fritidsaktiviteter, kan man holde op, men børnene kan ikke på samme måde holde op på skolen.
     
    Desuden er det utrolig vigtigt at være bevidst om, at der er forskel på, hvorfor et barn bliver mobbet, og hvad et barn bliver mobbet med.
    Et barn kan blive mobbet med hvad som helst, men hvis et barn bliver mobbet, er det grundlæggende fordi, normerne i børnegruppen tillader det - fordi social udstødelse er acceptabelt.
    Derfor handler ”Vær en god kammerat – også på nettet - nej til mobning” også om at hæve tolerancetærsklen i børnegruppen og at lære børnene en hensigtsmæssig adfærd i den virkelige verden og på nettet. En adfærd, der lægger vægt på at inddrage andre børn i fællesskabet fremfor at udstøde.
     
    (Vedtaget i skolebestyrelsen)