Deltagere: Emmy Koefoed, Anne-Louise Quass, Mette Hassing Christensen, Christian Søndergaard Christensen, Lotte Toftgaard, Henrik Buchardt, Mikkel Grundtvig, Ane Christoffersen, Nina Kavanagh, Nikolaj Lam og Henriette Aaby
Afbud: Patricia Bovién Nørfelt
Inviterede gæster: Jacob Pedersen, en af skolens lærings- og trivselsvejledere. Han kender til skolens tidligere og nuværende praksis omkring støtte af elever med særlige behov. Hans Folmer, afdelingsleder for 0.-2. årgang.
Dagsordenen blev gennemgået og godkendt.
Baggrund for mødet
- Formål med det ekstraordinære bestyrelsesmøde: at udøve tilsyn med skolens indsats for børn med særlige behov. Forældrerepræsentanterne startede mødet med at uddybe baggrunden for mødet.
- Forpersonen gav udtryk for at det er en velfungerende bestyrelse vi har, både hvad angår kompetencer og personligheder. Skolebestyrelsen har været pressede på tid og henvendelser i foråret. Dette har gjort at tonen nogle gange har været lidt hård, uden dog at være over grænsen, men vi skal være opmærksomme på dette. Der har været en tendens til, at fokus har været på forældredelen af bestyrelsen, og medarbejderrepræsentanterne er hægtet lidt af, så vi bør huske at få alle medlemmer af bestyrelsen med. Alle er enige om at holde fokus på det gode og konstruktive samarbejde.
- Der har blandt nogle af de forældrevalgte været en oplevelse af, at beslutninger er blevet hastet igennem i bestyrelsen uden, at de har følt sig tilstrækkeligt klædt på med relevant viden. Dette har særligt handlet om beslutningen fra 2023 om at omlægge AKT-ressourcerne. Forpersonen oplyser, at det er skoleledelsen, der har beslutningskompetencen til omlægning af AKT-ressourcerne. Skolebestyrelsen kan føre tilsyn med skolens indsats for børn med særlige behov og kan også fastsætte principper herfor. Det bemærkes herved, at skoleledelsen på skolebestyrelsesmødet den 25. februar 2025 til referat gav en redegørelse for den siden sommeren 2023 fulgte pædagogiske retning, herunder bl.a. for ressourceanvendelsen for børn med særlige behov. På tidspunktet for dette møde fandtes imidlertid på skolens hjemmeside nogle tidligere af skolebestyrelsen fastsatte, men nu bortfaldne, principper om bl.a. anvendelse af AKT-ressourcerne. Referatet fra skolebestyrelsesmødet den 25. februar 2025 kunne derfor misforstås derhen, at den af skoleledelsen givne redegørelse stred imod principper fastsat af skolebestyrelsen. Men dette var ikke tilfældet.
- Skolebestyrelsen har i løbet af foråret fået en henvendelse fra en gruppe forældre, der udtrykte bekymring for skolens kurs i forhold til at understøtte de udfordrede elever. Det resulterede i et møde med forældregruppen.
- Formålet med mødet var primært afklaringer ift. rammerne for skolebestyrelsens arbejde.
- Forældregruppen kom med et ønske om at blive klogere på skolebestyrelsens arbejdsopgaver og den måde skolebestyrelsen arbejder på
- Forældregruppen kom med et ønske om nye måde for dialog mellem forældrene og skolebestyrelsen og nemmere adgang til at få skolebestyrelsen i tale
- Forældregruppen kom med et ønske om opklaring af, om hvordan skolebestyrelsen arbejder med de henvendelser, der kommer til dem fra skolens forældre
- Herudover delte forældregruppen en række observationer ang. skolens indsats for børn med særlige behov. Forældrene var forvirrede, følte sig ikke hørt og ”hægtet af”. De italesatte også forældrenes usikkerhed i forhold til skoleledelsens beslutning om struktureringen af støtteindsatser til elever på skolen.
Skolens indsats for børn med særlige behov
Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen ønsker at udøve struktureret tilsyn med skolens indsats for børn med særlige behov, da der stadig er forældre, der ikke er klar over, hvad skolens indsatser består af og oplever, at skolen ikke er tæt på forældre til elever, der har det svært.
Medarbejderrepræsentanter og skoleledelsen giver udtryk for ikke at kunne genkende dette billede. Skolen har tæt dialog med forældre hvis børn er udfordret af forskellige årsager. Der er tilfælde, hvor forældrene ikke er enige i eller tilfredse med skolens værktøjer og indsatser, og dette kan nogle gange give frustrationer i begge lejre. Det er ikke altid, at bestyrelsen får det fulde billede af en situation, når de hører den fortalt af en frustreret forælder.
Skolen kan ikke garantere, at der ikke fortsat kan opstå situationer, hvor forældre bliver rådvilde og frustrerede i forbindelse med de pædagogiske indsatser omkring deres barn. Den garanti kan skolen ikke stille. Men alle kan forvente, at skolen svarer på henvendelser, tager disse alvorligt og indgår i dialog med forældrene om situationen.
Jacob giver udtryk for, at overgangen fra AKT til den nuværende indsats har været rigtig god. Før blev indsatsen rettet mod meget få elever, hvor de i dag når langt bredere ud til kollegerne, som får sparring og vejledning ude i klasserne. Det frigiver tid til at observere elever bedre end før og dermed komme med mere konkret vejledning. Overgangen har været tilrettelagt det enkelte barns behov, skolen har lavet en ”glidende overgang” der hvor kolleger, vejledere og ledelse kunne se, at det var nødvendigt. Før i tiden var der mere 1:1 med enkelte elever og en tendens til, at børnesynet på skolen var, at det enkelte barn er selve problemet. Jacob siger, at vi nu har mere et ”problemet er problemet”-syn, hvor vi samarbejder mere om at få rammen, tilgangen til eleverne og fællesskaberne til at være en del af løsningen. Målet på længere sigt er at kapacitetsopbygge, så alle kolleger kan bruge de værktøjer, som vi ved virker – inden problemerne vokser sig store. Det er både godt for de børn, der har det svært i skolen og for alle de andre. Nikolaj supplerer og giver udtryk for, at den gamle tilgang kunne opleves som, at klassen fik ”en pause” fra det udfordrede barn, men at udfordringerne var de samme, når barnet kom retur i klassen – det var en pause, men det gav ikke en varig forbedring. Nu arbejdes der med barnet inde i klassen.
Der bliver spurgt til lærernes udfordring med at undervise hele klassen vs. at undervise de udfordrede børn. Jacob svarer, at hvis læreren kan ringe efter en kollega, der kommer og løser problemet, så øver man sig ikke selv i at tænke i løsninger inden for klassens rammer, i forhold til rammesætning, didaktik, pædagogiske greb etc. Nikolaj siger, at løsningen før ofte kun var i den korte tid, den udfordrede elev var uden for klassen, men resten af tiden var der dårligere tid til klassen som helhed, end der er i dag.
Der blev spurgt til, hvordan LT-vejlederne bidrager til at give kompetenceløft til lærere og pædagoger på skolen.
Det gør de ved at sparre med teamet og vejlede dem i, hvordan de kan bruge fx nogle special-pædagogiske greb i undervisningen. Vi arbejder med at styrke relationen ml. læreren og den enkelte elev, så det ikke er LT-vejlederne, der har den primære relation.
LT er med til at udarbejde pædagogiske handleplaner, når der er behov for det. Dette er også nyt. LT’erne er selv veluddannet inden for området. Én er allerede uddannet inklusionsvejleder, og en anden er i gang med uddannelsen. Begge har lige fået en specialistuddannelse i ADHD-pædagogik
– og der har netop været et kursus for hele personalet omkring det samme. Den sidste LT-vejleder har desuden en uddannelse inden for neuropædagogik. Det, der er i fokus er, at det, der er nødvendigt for få elever, faktisk er godt for alle.
Jacob siger, at der er en ny elevtype i folkeskolen i dag, der har behov for specialpædagogiske greb, og det er denne virkelighed vi læner os ind i. Det betyder, at alle ansatte skal mestre de samme redskaber – og de skal kunne bruge dem i klassen, hvis vi skal lykkes med alle elever. Det er dét, den nye pædagogiske retning handler om.
Der bliver spurgt til sager om skolevægring. Her samarbejder klasseteamet og ledelsen tæt med PPR og forældrene – og ofte også med familieafdelingen. Der er ikke en fast procedure, da hver enkelt sag og problemstilling er unik.
Hvis bestyrelsen får henvendelser fra frustrerede forældre kan de henvise til afdelingslederen for klassetrinnet. Hvis forældrene oplever, at lederen ikke svarer inden for rimelig tid, skal de henvende sig til skolelederen.
Skolen er i gang med kompetenceudvikling af det samlede personale. Også i forhold til de børn, der er fagligt udfordrede. Dette sker bl.a. i form af intern udvikling, som Jacob og Nikolaj allerede har beskrevet og i form af eksterne oplægsholdere, co-teaching etc. Skolen har klare ambitioner, som der arbejdes hen imod, og det går rigtigt godt. Nogle andre skoler begynder at interessere sig for dét, som Duevej gør, og ledelsen er blevet inviteret til at holde oplæg i andre kommuner.
Der bliver spurgt til, om ikke det går ud over de andre elever i klassen, når skolen insisterer på at støtte en elev inde i klassen. Skolens udgangspunkt er, at alle elever har ret til at være fuldgyldige medlemmer af deres eget klassefællesskab. Som Jacob formulerede det, er det, der er nødvendigt for få elever, faktisk godt for dem alle. Man kan ikke øve sig i fx de sociale spilleregler, når man er 1:1 med en voksen. Det skal trænes sammen med andre, og vi træner det i klassen. Der kan være elever, der siger lyde i timen eller på andre måder virker forstyrrende. Det betyder ikke, at de ikke skal eller kan være her. Vi skal i stedet arbejde med at sætte rammer, som flere elever kan fungere i – både de få og den store gruppe.
Hans fortæller, at skolen altid er i dialog med forældre til elever, der er udfordrede i skolen. Men der kan godt være andre forældre, der tænker ”hvad sker der med dét andet barn der?” og som tror, at skolen ikke gør noget. Dette kan vi selvfølgelig ikke drøfte med dem – her har vi tavshedspligt.
Hans giver desuden udtryk for, at han er meget glad for de pædagogiske indsatser, som skolen iværksætter og i særdeleshed for den pædagogiske og didaktiske udvikling, vi er i gang med.
Forpersonen foreslår, at ledelsen tænker over meningsfulde parametre at måle på i forhold til at dokumentere effekten af vores understøttende indsats. Det vil ledelsen gøre.
Skolen mangler et princip for undervisningens organisering. Et sådant er udarbejdet, kvalificeret og vedtaget i MED-udvalget. Det skal endeligt godkendes på bestyrelsesmødet den 23/9.
Der er et forslag om, at vi bruger trivselsmålingen som udgangspunkt for at føre tilsyn.
Vi taler om Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV.) Skoleledelsen fortæller, at skolen ser PPV som et arbejdsredskab til de fagprofessionelle, hvoraf der fremgår en række pædagogiske anbefalinger til skolens lærere og pædagoger. Ofte er anbefalingerne identiske med de indsatser, som skolen allerede kender til og har iværksat, og det er derfor sjældent, at skolen efterspørger en PPV. Den udarbejdes som regel på forældrenes foranledning eller som optakt til en visitation til specialskole, da skolen hellere vil bruge psykologernes tid på at give lærerne sparring på konkret undervisning, som de har observeret ved at være med ude i klasserne.
Skoleledelsen har ikke ledelsesret over medarbejderne i PPR (der laver PPV’er), og forældre kan altid henvende sig til PPR uden om skolen for at drøfte muligheden for at få en PPV af deres barn. Det hverken kan eller vil skolen modsætte sig.