Kommentarer
Timefordelingsplanen for Skolen på Duevej følger i vid udstrækning UVM’s vejledende timetal. Der er for kommende skoleår følgende afvigelser:
Indskolingen
Det er lokalt på Frederiksberg besluttet at konvertere 30 timers understøttende undervisning i indskolingen til fagfaglig undervisning (svarende til én lektion/uge.) På vores skole har vi besluttet at øremærke denne lektion til matematik. Vores indskolingselever får dermed 180 timers matematik.
Mellemtrinnet
4. årgang:
- Vi konverterer 30 timers HDS til matematik således, at årgangen får 60 timers HDS/år. Dette gør vi bl.a. for at mindske presset på vores faglokaler. Samtidig skaber det en balance i antallet af HDS-lektioner, da HDS på øvrige årgange netop er tildelt 60 timer/år. Det giver en ekstra lektion til matematik, og vi får dermed ført indskolingens antal af matematiklektioner med op på mellemtrinnet.
4. + 5. årgang:
- Vi følger UVM’s vejledende timetal i idræt. Svømning er en del af idrætstimerne. Det betyder, at eleverne får 6o timers idræt/år, hvoraf det ene halvår består af alm. idrætsundervisning og det andet af svømmeundervisning.
Udskolingen
8. årgang:
- Vi følger UVM’S vejledende timetal for naturfagene. Det medfører en nedgang på 30 timers undervisning/år i geografi.
Timerne anvendes som to-lærer-timer i naturfag til understøttelse af den fællesfaglige naturfagsprøve.
9. årgang:
- Vi sidestiller naturfagene timemæssigt og anvender dermed 1 lektion mere til naturfagene end UVM’S vejledning. Det medfører en nedgang på 30 timers naturfag/år i forhold til tidligere skoleår, hvor vi har haft endnu flere naturfagstimer. De reducerede lektioner anvendes som to-lærer-timer i naturfag til understøttelse af den fællesfaglige naturfagsprøve.