Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen på Duevej logo
Mobil menu

Principper for cykeludflugter i skoletiden

Principper for cykeludflugter i skoletiden

Det er skolens ønske at medvirke til, at skolens elever lærer at færdes trygt og sikkert i trafikken på cykel. Det gælder både i færdslen til og fra skole, og når eleverne færdes på cykel i skoletiden.

Skolen arrangerer hvert år i samarbejde med politiet en obligatorisk cyklistprøve for alle elever i 6. klasse.

Når cyklistprøven er gennemført, har læreren mulighed for at arrangere cykeludflugter - klassevis eller i grupper - som led i undervisningen. For at deltage er det en forudsætning, at eleven har gennemført cyklistprøven.

På alle cykeludflugter er det obligatorisk at anvende cykelhjelm. Skolen stiller cykelhjelm til rådighed for de elever, der ikke selv har en hjelm.

(Vedtaget af skolebestyrelsen d. 31.10.06)