Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat af skolebestyrelsesmøde onsdag d. 17. december 2025

Skolebestyrelsesmøde


Tid: 17. december 2025 kl. 17.00-20.00
Sted: Kontorgangen i rød bygning – ledelsens mødelokale


Deltagere
Elever: Sebastian Bardram-Pedersen, 

Forældre: Emmy Koefoed, Anne-Louise Quass, Patricia Bovién Nørfelt, Christian Søndergaard Christensen, Lotte Toftgaard, Nina Kavanagh, Bjarke Bisgaard Yolal

Medarbejdere og ledelse: Nikolaj Koefoed Lam, Ane Christoffersen, Henrik Buchardt, Mikkel Grundtvig og Henriette Aaby

Afbud: Mette Hassing Christensen, Hugo Osborn Sarry, Viktor Skafte Wilkens

Referent: Mikkel Grundtvig
Mødeleder: Emmy Koefoed

Dagsorden

  1. Godkendelse af dagsorden v/Emmy – 2 min.

    Ref: Dagsordenen blev godkendt 

  2. Elevdemokrati på bestyrelsesmøderne v/Emmy – 15 min.
    Hvordan gør vi møderne mere vedkommende for eleverne?

    Ref: Vi kørte en proces med henblik på at afdække udfordringer og potentialer for elevernes aktive deltagelse på bestyrelsesmøderne. 

  3. Skolens trivselsmåling v/Henrik og Henriette – 30 min. 
    Nedslag i særlige fokusområder – rapporten er medsendt som separate bilag.

    Indskolingen: Emner indskolingen scorer lavt på er toiletrenhed, hjælp til løsning af problemer og ro i klassen.

    Toiletheaven er ikke helt op at køre. Vi undersøger nærmere hvordan det hænger sammen. Det forslås at kigge på de frederiksbergskoler der scorer højest, i forhold til tiltag og løsning af opgaven. 

    Mht. ro i klasserne håber vi at vores fokus på Duevejs Didaktiske Dogmer kan aflæses i næste måling.

    71% er glad for skolen og 77% er glad for deres klasse.

    Mellemtrin/udskoling: Lavt til mellem på emnet Støtte og Inspiration, særligt på 9. årgang. Der er erfaring for, at de skoler, der scorer højere er kendetegnet ved, at lærerne er gode til at italesætte det eleverne faktisk har indflydelse på. En anden erfaring er at bruge trivselsmålingen som en slags APV og lave handleplaner på klasseniveau for de områder, undersøgelsen peger ud.

    Det anbefales at gøre forældrene opmærksomme på, hvordan vi arbejder med og tolker trivselsmålingen. Ledelsen tager dette til efterretning. 

  4. Folkeskolens Kvalitetsprogram v/Ane, Nikolaj og Henriette – 30 min.
    Orientering om relevante temaer – se bilag 1.

    Ref: Ledelsen og medarbejderrepræsentanterne fortalte om deres arbejde med folkeskolens kvalitetsprogram. Vi har nedsat arbejdsgrupper, der arbejder med dele af kvalitetsprogrammet.

    Gruppen orienterede på mødet om følgende:

  • Duevej har allerede afkortet skoledagen betydeligt i forhold til årene før 2023. Vi har desuden en arbejdsgruppe, der arbejder med at skabe mindre fagligt pres og mere lys, luft og leg for vores mindste elever.
  • Timebanken prioriteres på Duevej til timer ude hos børnene.
  • Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik:
    Der er fortsat flere lærerkræfter på i niveaudelt matematik, mens holdene i dansk er tildelt endnu flere lærere
  • Flere bøger i undervisningen:
    Kommunen har givet flere penge til bøger, og det kan mærkes ude i praksis.
  • Karakterer på 6. og 7. årgang:
    Det har lærergruppen og ledelsen besluttet, at vi ikke vil.
  • Duevej har pt. ingen elever, der har søgt om at komme i juniormesterlære. Det giver os den fordel, at vi kan lære af andre skolers erfaringer med ordningen.
  • Investering i faglokaler:
    Ser vi frem til, men det er også udfordrende på Duevej grundet de eksisterende lokalers indretning og en fredning på en stor del af bygningerne.
  • Vi opretter teknologiforståelse som femte valgfag fra 2027.
  • Erhvervspraktik for alle elever på enten 7., 8. eller 9. årgang:
    Duevej har valgt at køre en tretrinsløsning, hvor 7. klasserne skal i forældrepraktik (med forældrene på arbejde), 8. klasserne skal i ”dannelsespraktik” typisk inden for velfærdsfagene, mens 9. klasserne skal i den mere traditionelle erhvervspraktik.
    Elevrepræsentanten efterlyste flere grupperum. Dette arbejder vi på i forbindelse med den igangværende renovering af lokalerne i rød bygning. 
  1. Evaluering af bestyrelsesmødernes varighed v/Emmy – 10 min.

    Ref: Vi lavede en meningstilkendegivelse i forhold til møder af henholdsvis to eller tre timer. Der var overvægt at medlemmer, der ønskede møder på tre timer.

    Nogle gav udtryk for, at de udvidede møder har resulteret i flere punkter på dagsordenen. Der blev opfordret til at forberede punkterne så godt som muligt skriftligt, så vi kan være bedst muligt forberedt.

    Vi evaluerer mødelængden fortløbende, næste gang på mødet 24. marts. 

  2. Årshjulet v/Emmy – 10 min.
    Gennemgang med henblik på planlægning af kommende møder.

    Ref: Emmy udfylder skabelon for redegørelse til punkt C, skolens arbejde med de højtflyvende elever, på næste mødes dagsorden. 

  3. Forældrehenvendelse om fundraising til skolegården v/Lotte – 10 min. 
    Se bilag 2.
    Ref: Vi må ikke samle penge ind til fx skolegården, men må gerne søge fonde. Vi har pt. ikke et konkret projekt at søge til, så det bliver et tusind tak, men nej tak for nu til forælderen. 
     
  4. Orientering – 15 min.
    1. Medarbejderrepræsentanter

      Ref: SFO har haft julefest, denne gang udendørs. Det var en succes. På lærersiden er de begyndt at rette blikket imod fagfordelingen.

    2. Elevrepræsentanter

      Ref: Intet nyt

    3. Forældrevalgte

      Ref: Emmy har ikke mulighed for at deltage i Skole og Forældre, så hvis en anden fra bestyrelsen har lyst til dette, er de velkomne.

    4. Undervisning og fritid v/ledelsen

      Ref: Vi er godt i gang med renovering af lokaler og personalerum. Vi dropper computerskabene og sørger for bedre el i klasserne i forhold til opladning. Vi håber at holde nytårskur i vores fine nye personalerum. Vi har ansat Henrik Gudkov som teknisk service leder, og en ny som teknisk service assistent. Derudover har vi ansat en ny lærer. Der er blevet afsat penge til renovering af vores badefaciliteter i 2028.

      Klubben har hurtigt solgt alle billetter til deres skitur. Der ser frem til turen til Aalborg musikfestival hvor vi denne gang har et band der skal optræde. 

  5. Eventuelt – 10 min.
     
  6. Næste gang: 19. januar 2026
    1. Arbejdsgruppe vedr. tilsyn med principper præsenterer første udkast
    2. Indledende drøftelser vedr. indhold og form på kontaktforældremødet den 30. april 2026
    3. Bestyrelsesspørgsmål: Hvordan arbejder skolen med højtbegavede elever?
       
  7. Middag 
     

Bilag 1: Folkeskolens Kvalitetsprogram

Link til: 10 markante initiativer i aftalen | Børne- og Undervisningsministeriet. På hjemmesiden er det også muligt at læse hele aftaleteksten.


Ane introducerer gruppens indlæg, mens Nikolaj og Henriette folder nedenstående punkter ud:

  1. Kortere skoledage, timebank og afskaffelse af understøttende undervisning (UUV)
  2. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
  3. Flere bøger i undervisningen
  4. Mulighed for karakterer på 6. og 7. årgang
  5. Juniormesterlære
  6. Investering i faglokaler
  7. Flere praktiske fag
  8. Teknologiforståelse
  9. Ny timetalsfordeling
  10. Erhvervspraktik for alle elever – enten på 7., 8. eller 9. årgang


Desuden laver gruppen nogle nedslag i rapporten fra den lovforberedende ekspertgruppe vedr. regler på inklusionsområdet og kobler disse til den aktuelle pædagogiske praksis på Duevej.

Link: Afrapportering fra den lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet 

Bilag 2: Forældrehenvendelse

Hej Skolebestyrelse

Storegård trænger til lidt aktivitet og muligheder for vores søde børn. 

Ville det være en ide med fundraising / indsamling, jeg vil meget gerne bidrage hertil. Kan forstå på Henriette der er lidt udsigter til at Duevej prioriteres 😊

Lad mig gerne vide om I kunne tænke jer min hjælp hertil.

Bedste hilsener 

Aslaug Glad 

Mor til Emil 0.D og Linus 3.B

gukke.glad@gmail.com