Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen på Duevej logo
Mobil menu

Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 28. september

Fraværende: Anne, Ella, Alem, Christian

 

Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

 

Godkendelse af referat:

Der var få rettelser. TW retter og sender revideret referat ud sammen med referat af dette møde.

 

Punkter til drøftelse/beslutning:

 

1. Høringssvar om Fremtidens Skole 2030; hvad, hvornår og hvem?

- TW laver oplæg og sender ud inden næste skolebestyrelsesmøde til drøftelse.

 

2. Arbejdsgrupperne ”Principper for Skole/hjem samarbejdet” og ”Principper for SFO/Klub” fremlægger det færdige arbejde (bilag udsendes):

- Principper for skole/hjem samarbejdet: Den blå tekst øverst i dokumentet handler mere om skolestart end om skole/hjem samarbejdet.

 

Beslutning: Den blå tekst, der omhandler skolestart tilføjes under fanen ”Skolestart”. Principperne blev godkendt af bestyrelsen.

 

  • Principper for SFO og Klub: Er det beskrivelse af et indhold eller et princip?
  • Der er steder i teksten der angiver principper, med tilhørende beskrivelser.
  • Teksten skal være dækkende for hele SFO/Klub-rammen, dvs. rammesættende for henholdsvis det som SFO’en/Klubben skal kunne.
  • Det er et løfte til forældre og børn og et spejl til medarbejderne.

 

Beslutning: Principperne blev vedtaget, dog vil Helle W. foretage den sidste redigering af principper for Klub-delen, som fremlægges på næste møde i oktober.

Tak for det flotte arbejde til alle involverede!

 

3. Ændring af mælkeordning (v/Anne):

- TW orienterede om, at skolens Tekniske Serviceleder anbefaler en ordning der er nemmere og mindre tidskrævende at administrere. Pt. er der 10-12 forskellige produkter som forældrene kan vælge til deres børn.

- Bestyrelsen foreslog følgende produkter: Økologisk sød, økologisk let, økologisk skumme, økologisk mini, økologisk kærnemælk (da vi jo er en skole med grønt flag) samt lactosefri mini (som der sælges mest af).

- Prisforskellen mellem økologisk og ikke-økologisk er forsvindende lille og ikke noget der vil påvirke efterspørgslen.

Bestyrelsen besluttede enstemmigt at udbyde ovennævnte 6 produkter

 

NB! Bestyrelsen vil gerne drøfte skolemadsordning på et kommende skolebestyrelsesmøde.

 

4. Opdatering af Antimobbestrategi: Drøftelse af procesplan samt eventuel nedsættelse af arbejdsgruppe.

- Skoleledelsen har ønsket at tage emnet op, efter elevrepræsentanternes indlæg på sidste møde, der omhandlede mobning på skolen – et emne vi må tage alvorligt.

- TW orienterer om skoleledelsens overvejelser: Digital mobning fylder meget i dag. Fysisk mobning forekommer at være blevet voldsommere – en hård tone.

- Venner i gården og klassemøder er noget af det vi gør i dag, som blev besluttet efter sidste revision af antimobbestrategien.

 

Andre kommentarer:

- Vi skal også huske den almindelige hverdags mobning – ikke bare den digitale

- Fokus skal også på den der mobber og ikke bare på mobbeofferet

- Vi skal beskrive det vi gør og ikke bare præsentere flotte ord.

- Vi skal huske at mobning også sker i fritiden (f.eks. også i klubben)

- Fokus på det forebyggende og på den konkrete handling i tilfælde af mobning.

Beslutning: Ledelsen arbejder videre med antimobbestrategien med elever og personale og laver et oplæg til skolebestyrelsen efter jul (da det tager tid at komme hele vejen rundt).

 

Punkter til orientering:

1. Trafiksituationen på Duevej – status og det videre forløb

Mette Gerding og Thomas har haft møde med Vej og Park. Det blev aftalt at skolebestyrelsen og skoleledelsen skal sende et brev med ønsker, i prioriteret rækkefølge.

Mette og Thomas foreslår følgende:

1) Mariendalsvej/Duevej krydset skal gøres sikkert med fodgængerovergang på skolesiden

2) Krydset Duevej/Egernvej: fortsættelse af fortovet

3) Flere cykelstativer på Fuglebakkevej

4) Trafiksikkerhed på Duevej ud for skolen: det bliver svært at få ensrettet gaden. Forslag om i stedet at lave standsningsforbud i skoletiden ml. 7.45 og 17, hvor man kan stille sin cykel m. støtteben. Der skal nok være en form for høring.

5) Skolebus: vi kan ønske det, men vi skal beslutte hvor vi vil have den holdende

6) Hvis skolen vil have stativer til løbehjul, så skal skolen selv betale. De kan bestilles hos Skolen på La Cours Vej

Beslutning: Mette og Thomas sender brevet snarest muligt på vegne af skolebestyrelsen og skoleledelsen

 

2. Orientering om kommende corona-evaluering (bilag udsendes)

- Skoleledelsen ønsker at gennemføre en corona-evaluering blandt elever og kontaktforældre.

- Bestyrelsen kom med forslag til hvordan man stille spørgsmål på en måde der er mindre ledende

- Tilføjelse af spørgsmål til kontaktforældrene

 

3. Procedure for klassesammenlægninger (v/Marianne).

- Man må kun opleve sammenlægning én gang i et skoleforløb, dog kan det grundet ressourcer være nødvendigt.

- Grundkriterierne for klassesammenlægninger er bl.a. meningsfuld kønsopdeling, sociale relationer og dynamikker, udfordrende læringsmiljøer for alle, og elev medindflydelse.

- Der er ingen aktuelle planer om klassesammenlægninger.

- Hvis klasser skal lægges sammen, konsulteres skolebestyrelsen.

- En given konkret sammenlægning planlægges af lærere, ledelse og kontaktforældre

- Åbenhed og dialog er bærende principper.

- Der lægges ikke op til en konkret køreplan – de konkrete tiltag afhænger af situationen.

 

4. IT-strategi arbejdet i skoleåret 21/22

Ditte Marie og Mette har drøftet Bring-Your-Own-Device (BYOD) og kommunens IT-strategi ift. skolens faciliteter i dag:

- Vi mangler ganske almindelige el-stik, opkoblinger, og især bærbare klassesæt.

- Hvis børnene skal udvikle IT-kunnen skal faciliteterne også være tilstede.

- Der er et stort engagement i bestyrelsen for at bidrage til at løfte IT og teknologi i skolen.

- Ledelsen vil gerne drøfte strategien og diverse prioriteringer, men har også brug for at drøfte med skolens IT-ressourcepersoner og komme med oplæg.

- Bestyrelsen vil måske gerne søge om ekstra midler til opgradering af bærbare og andet. 

 

Orienteringspunkter fra ledelsen

Vi nåede ikke punktet

 

Meddelelser fra medarbejderrepræsentanterne
Vi nåede ikke punktet

 

Meddelelser fra elevrådsrepræsentanterne
Vi nåede ikke punktet
 

Eventuelt: