Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen på Duevej logo
Mobil menu

Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 31. januar 2023

Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 31. januar 2023

 

1. Godkendelse af referat og dagsorden

Referatet er godkendt

 

2. Meddelelser:

a) Elevrådsrepræsentanterne

Der er skolebal i denne uge og der er lavet et kæmpe forarbejde og det går rigtig godt.  Der er tema: James Bond/ Galla.

I forbindelse med drøftelser om Anti-mobbestrategi har man i elevrådet bemærket, at der er en tendens til øget hårdt sprog. 

 

b) Medarbejderrepræsentanterne

Der er en positiv stemning i lærergruppen og det har givet en ro at Irene og Mikkel er kommet til i ledergruppen. Der er også en håbefuld stemning i fht. den nye kommende leder.

 

c) Undervisning og fritid v. ledelsen.

Undervisningsmæssigt er vi ved at lægge linjerne til næste skoleår – teamsammensætning, MUS, og en oversigt over de mange organer og udvalg på skolen. Vi er også obs på økonomien og brugen af personaleressourcerne.

 

Brandsyn: Vi har fået påbud på nogle småting og desuden på skraldecontainere i skolegården som skal være under tag.

 

Duevej har fået indkørsel forbudt fra 07.30-08.30 og det har hjulpet på Duevej men bilerne har i høj grad flyttet sig over på Fuglebakkevej. 

 

Fritid: Mikkel fortalte om sin første tid i klubben. Ændringer i struktur og infotavler og ændringer i hvem der har aftenåbent hvornår. Mikkel fortalte om aktiviteter, børnefremmøde og samarbejdet om undervisningen med lærerne.

Det blev foreslået at inddrage elevrådet i drøftelsen om børnefremmødet blandt de ældste i klubben.

Hans orienterede om status på SFO.

 

d) Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen har haft fokus på rekruttering af ny skoleleder. 26. april dialogmøde og 8.marts er der formandsrådsmøde.

 

3. Status arbejdsmiljø (fast punkt)

Taget under punkt 2

 

4. Læringsplatform/Meddelelsesbogen – status fra ledelsen 

Skolebestyrelsen ønsker først at skolen får flere erfaringer i skoleåret med arbejdet

med platformen og evaluerer inden bestyrelsen drøfter principper. Pt er der fokus på,

ugeplanen og årsplan og forløb. Meddelelsesbogen kommer først i foråret. 

 

Anne Mette, Anne-Louise og Patricia er et udvalg som ser på meddelelsesbog.

 

Klik gerne på linket nederst i dagsordenen. 

 

5. Antimobbestrategi – status på arbejdet.

Arbejdet er sat i gang ud fra tre begreber. Forebyggende, foregribende og indgribende. Vi prøver at holde et kontaktforældremøde i maj så vi kan få deres input med i strategien. Vi arbejder under titlen trivselsstrategi men ministeriet forlanger at der er en antimobbestrategi, som derfor også vil indgå i produktet. Der blev nedsat en gruppe med Anne Mette, Nina og Lotte??

 

6. Skolegård

Kunne man tilbyde noget for de ældste elever fx idrætssale

Frederiksberg kommune har tabt voldgiftssagen

Irene anbefaler at bestyrelsen går i dialog med forvaltningen (Marie Louise) om at lave en plan for området. Fondsansøgninger fx Frederiksfonden. Anne- Mette kender til fonde.

Der skal nedsættes en arbejdsgruppe. Aske fra elevrådet, Anne Mette, Patricia, Ann-Louise. Ledelsen peger også på en repræsentant. Efter mødet har Kirrily også tilbudt at være med.

 

7. Dialogmøde med kontaktforældre

Se punkt fem.

 

Hvad og hvornår?

Vi holder et møde i maj foråret og temaet vil være anti-mobbestrategi.

 

8. Eventuelt:

Ønske fra eleverne om at nedsætte antallet af standpunktskarakterer fra tre til to i niende klasse. Ønsket er at den midterste karaktergivning bliver fjernet. 

Argumenter er, at der løbende bliver givet feed-back via opgaver. Elevperspektivet er, at færre karakterer giver færre testlignende aktiviteter i undervisningen der i sidste ende giver mere reel undervisningstid.

Christian fortalte, at det også er noget som bliver drøftet i lærergruppen.

Spørgsmålet tages op i lærergruppen og i ledelsen når Henriette er startet og spørgsmålet tages derefter op i skolebestyrelsen.

 

9. Næste møde

Dato tirsdag den 28. februar fra 17.00 – 19.00

 

Meddelelser/orientering fra ledelsen

Orientering om påbud fra brandmyndighederne

 

Meddelelser/orientering skolebestyrelsesformand

Ingen.

 

Referent

Hans Holmer