Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 11. juni 2026

Referat af skolebestyrelsesmøde

Tid: 11. juni 2026 kl. 17.00-20.00

Deltagere
Elever: Hugo Osborn Sarry, Viktor Skafte Wilkens

Forældre: Emmy Koefoed, Anne-Louise Quass, Christian Søndergaard Christensen, Lotte Toftgaard, Nina Kavanagh, Mette Hassing Christensen, Eva Møller Prag

Medarbejdere og ledelse: Nikolaj Koefoed Lam, Ane Christoffersen, Henrik Buchardt, Henriette Aaby

Afbud: Sebastian Bardram-Pedersen, Patricia Bovién Nørfelt, Johanne Fabricius, Steffen Zoëga Thorøe

Referent: Henrik Buchardt
Mødeleder: Emmy Koefoed

Dagsorden

  1. Godkendelse af dagsorden og aftale om referent v/Emmy
    Referat: Godkendt

     

  2. Bestyrelsens årsberetning v/Emmy
    Formål: Til godkendelse

    Referat:

    Elevråd og indskolingen – afsnittet er baseret på referat fra indskolingens elevråd. Henrik tjekker med Liva, om det skolebestyrelsen videregiver i årsberetningen stemmer overens med elevernes udsagn. 

    Christian sender skriv om ’tilsyn med skolens virksomhed’.

    Ane og Nikolaj skriver et afsnit fra medarbejderne.

    Henrik sender data om udvidelsen af 10-pausen.

    Tekst sendes til Emmy søndag inden kl. 18.00.

    Emmy samler det indkomne og laver den endelige årsberetning. 

  3. Ramme for tilsyn med bestyrelsens principper v/Christian
    Formål: Til godkendelse.

    Referat:
    Tilsynet tilpasses af Henriette og Christian, så listen over principper er retvisende og kommentarer fjernes. Herefter skal det være et dynamisk dokument.

    Rammen for tilsynet er hermed godkendt. 

  4. Opfølgning på kontaktforældremødet v/ Mette
    Formål: Godkendelse af idékatalog til sunde fællesskaber og læringsmiljøer
    Referat:

    Idékataloget blev fremlagt og kommenteret. 

    Drøftelse om at tilpasse til hele skolen og ikke blot indskolingen.

    Idékataloget er godkendt med de foreslåede tilpasninger.

  5. Samarbejdet i ”Skole & Forældre Frederiksberg” v/Emmy
    Formål:
    1. Beslutning vedr. medlemskab af ”Skole & Forældre”
    2. Beslutning vedr. medlemskab af det lokale netværk
    3. Valg af ansvarlige i bestyrelsen.

    Referat

    Det kan være uklart, hvad man får ud af de penge, der gives for abonnementet. Christian undersøger det. Der er 1 måneds opsigelse.

    Beslutningen udskydes til september. 

  6. Årshjulet v/Emmy
    Formål: Gennemgang til planlægning af kommende møder samt orientering om mindre ændringer. Derudover overdragelse af ansvar for årshjulet indtil den nye bestyrelse har konstitueret sig.
    Referat

    Frem til skolebestyrelsens konstituering overtager Henriette årshjulet.

  7. Spisning
     

  8. Forældremøder i august v/Emmy
    Formål: At afklare, om bestyrelsen skal deltage, hvem der deltager og budskabet.
    Referat

    Skolesekretæren sender introfolder ud forud for forældremøder i august 2026.

    Forældrerepræsentanter – Nina og Mette – deltager på forældremødernes fællesdel. 

  9. Opfølgning på forældrehenvendelse vedr. sikring af vinduer v/Henriette
    Formål: Status på processen.
    Referat

    Vi har nu fået sikret alle vinduer i den røde bygning. Den opbakning skolebestyrelsen har vist og hvor flere enkeltforældre uden for bestyrelsen har henvendt sig til skoleafdelingen, har sammen med ledelsens indsats medført at der blev taget hurtig beslutning sammen med Slots- og kulturstyrelsen.

    Forældrene i bestyrelsen opfordrer i samme forbindelse ledelsen til at sikre, at skolens retningslinjer for tilsyn med elever holdes, så elever ikke er efterladt alene.

  10. Trivselsundersøgelsen v/Henrik og Henriette
    Formål: Første gang, hvor bestyrelsen kvalificerer ledelsens perspektiv mhp. plan for det videre arbejde.
    Referat

    Overordnet uddrag fra trivselsundersøgelsen for 4.-9. klasse blev præsenteret for bestyrelsen. Der er en svag stigning i trivslen fra 2025 til 2026. Særligt lavt ligger vi – lige som for landsgennemsnittet – i besvarelsen for ’Støtte og inspiration’.

    Som ledelse har vi brug for at forstå, hvad der ligger bag elevernes besvarelser. Det vil vi gerne undersøge for at kunne have dialog med medarbejderne om mulige tiltag for at kunne højne trivslen.

    Undersøgelsen vil både omfatte elevrådene og fokusgruppeinterview af elever uden for elevrådene.

    Input til ledelsen:

  • Spørg uddybende til et par elever fra hver årgang, hvad de har ment med deres svar.

  • Spørg de mindste elever, hvad de har forstået ved spørgsmålene.

  • I det opfølgende år kan man vælge at stille spørgsmål på forskellige måder for at kunne vurdere kvaliteten i besvarelserne.

  • I undersøgelsen vil det være gavnligt at opdele i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling.

  • Det anbefales, at ledelsen sætter en ambition for at få begrænset andelen af elever, der svarer med meget lav trivsel.

  • Fokusér på et område ad gangen.

  • En tydeliggørelse af, hvad man som elev kan forvente af medinddragelse, støtte og inspiration.

  • Forslag om at arbejde med spørgsmålene/fokusgrupper kort efter undersøgelsen, så det er friskt i hukommelsen.

Punktet sættes på november i årshjulet.

  1. Orientering

    Referat:

    1. Medarbejderrepræsentanter

      1. Lærerne har fokus på at afslutte skoleåret og kigge ind i planlægningen af næste år

      2. Pædagogerne er godt i gang med maj-perioden. Vi er også ved at kigge på ny måde at tidsregistrere 

    2. Elevrepræsentanter

      1. 8. årgang har lige været i dannelsespraktik (pædagogik, plejehjem,

      2. Vi har endelig fået basketnet i skolegården

      3. Vi har været til Grundlovsfejring på rådhuset, hvor elever fra Duevej var konferenciers 

    3. Forældrevalgte:

      1.  Deltagelse i fokusgruppe om SFO/klub på Frederiksberg. Det viser, at klubberne er meget forskellige på Frederiksberg. De børn og unge, der ikke anvender klub mere, fyldte ikke i debatten.

      2. I morgen er der møde med Kompan om skolegården.

    4. Undervisning og fritid v/ledelsen

      1. Der er ansat en ny faglig leder til 0.-1. klasse og SFO.

      2. Klubben: Ledelsen har besluttet, at timebank-timer på mellemtrin og i udskoling ikke længere varetages af klubpædagogerne. I stedet anvendes ressourcerne til flere timer med to lærere i undervisningen. Beslutningen har betydning for klubbens budget, idet skoledelen ikke længere ”køber timerne” i klubben, men beholder ressourcen. Det har dermed medført en nedskæring i klubben. 

  2. Eventuelt
     

  3. Næste gang er i september 2026.
    Datoer følger.