Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 3. september 2026

Skolebestyrelsesmøde - referat
Tid: 3. september 2026 kl. 17.00-20.00

Deltagere
Elever: Hugo Osborn Sarry, Viktor Skafte Wilkens

Forældre: Anne-Louise Quass, Johanne Fabricius, Christian Søndergaard Christensen, Lotte Toftgaard, Nina Kavanagh, Mette Hassing Christensen, Eva Møller Prag

Medarbejdere: Nikolaj Koefoed Lam, Caja Fastrup
Ledelse: Mads Juul Andersen, Henrik Buchardt, Henriette Aaby
Referent: Henrik Buchardt
Mødeleder: Mette

Dagsorden
1.    Velkommen til den nye bestyrelse og til Mads Juul Andersen
Referat:
Medlemmerne blev præsenteret.

2.    Godkendelse af dagsorden og aftale om referent
Referat:
Dagsorden blev godkendt og referent valgt.

3.    Orientering om konstituering af ny bestyrelse og ny rolle-/ansvarsfordeling
Bilag 1: Kontaktliste og oversigt over roller og ansvar
Referat:
Ved konstitueringsmøde blev bestyrelsen enige om en mere flad struktur med en forperson og ansvarsområder fordelt på bestyrelsesmedlemmerne. Det fremgår af bilag 1.

4.    ”Sammen om Skolen” 
Formål: Valg af fast repræsentant fra Duevej
Referat:
Første møde er 23. september, hvor gennemgang af høringssvar vedr. ny organisering af specialundervisningsområdet.
Sammen om skolen er et udvalg af forskellige interessenter omkring skolen, som drøfter forhold i skolerne på Frederiksberg. Anne Louise deltager på møderne.

5.    Samarbejdet i ”Skole & Forældre Frederiksberg”
Formål:
1. Beslutning vedr. medlemskab af ”Skole & Forældre”
2. Beslutning vedr. medlemskab af det lokale netværk, herunder evt. valg af ansvarlig i bestyrelsen 
Referat:
Ad. 1:
Der har været et telefonmøde med rådgiver fra Skole & forældre. Det høje kontingent blev drøftet, hvor Skole & forældre anbefalede dem at lave variable medlemsmuligheder. De var lydhøre over for det og afventer gode forslag til medlemsmodeller. I fald der ikke ændres i medlemsmodeller, så kan vi i bestyrelsen tage endelig stilling til en opsigelse. Ansvarlig: Christian.

Hvad får vi får det fulde abonnement? 
-    Man støtter den gode sag.
-    Man kan som skolebestyrelse få rådgivning til samarbejdet i bestyrelsen og samarbejdet med ledelsen.
-    Forældrerådgivningen (for alle andre forældre) er der adgang til uagtet medlemskab.
Ad 2:
Sålænge vi har medlemskab deltager Christian og Eva i møder i Skole & Forældre Frederiksberg.

6.    Årshjulet
Formål: Gennemgang af årshjulet til planlægning af kommende møder og overdragelse af ansvar for årshjulet til Johanne.
Bilag: Årshjul medsendt som fil.
Møder: 26./10 – 24./11. – 14./12. – 20./1. – 17./3. – 3./5. – 3./6.
Referat:
Årshjulet blev gennemgået.
-    Tilsynsplanen bliver af Christian og Henriette tilpasset og præsenteres for bestyrelsen på et efterårsmøde.
-    Opmærksomhed på løbende at forberede årsberetningen.
-    Der skal være navne på de ansvarlige i årshjulet.
-    Johanne overtager hermed årshjulet.

Opmærksomhed: 26. november 17.00-19.00 arrangerer Skoleafdelingen et møde for skolebestyrelserne på Frederiksberg.

7.    Henvendelser til bestyrelsen
Formål: Drøftelse og afklaring af den videre proces
Bilag 2: Henvendelse fra nabo vedr. skrald og fra forælder vedr. ønske om senere mødetid.
Referat:
Ved henvendelser direkte i skolebestyrelsens postkasse og videresendte beskeder fra sekretariatet kvitterer Mette for.

Henvendelse vedr. affald.:
Hver gang der er henvendelser vedr. manglende oprydning udenfor skolen tager ledelsen og lærerne dialog med eleverne.
Mette modtager besked fra Henriette om praksis i udskolingen, så hun kan svare på henvendelsen

Henvendelse vedr. mødetid og trivselsgrupper:
Ad 1:
I 2024 blev eleverne i udskolingen spurgt, om de ønskede senere mødetid, hvilket de med stort flertal ikke ønskede, blandt andet pga. den dermed senere tid, de dermed ville få fri fra skole.
Bestyrelsen drøftede forslaget og medtager det, når der skal føres tilsyn med ’undervisningens organisering’. Arbejdsgruppe for tilsynet: Lotte, Eva og Nikolaj. 
Christian svarer direkte på henvendelsen.

Ad 2:
Hensigten med at ændre trivselsforældrerollen skete med afsæt i, at møder mellem trivselsforældre og klasselærere ofte oplevedes som forum for behandling af udfordringer med enkeltelever i klasserummet. Det medførte, at skolen gik tilbage til det, der er anført i styrelsesvedtægten.
Ledelsen anerkender, at der er forskelligartet erfaringer blandt forældrene af, hvor hyppigt de får indblik i klassens trivsel. Derfor medbringes det på afdelingsmøderne internt, så vi sikrer, at der er et passende informationsflow om klassens samlede trivsel til forældrene.
Christian svarer direkte på henvendelsen.

8.    Kommunikation
Formål: Drøftelse af behovet og afklaring af evt. videre proces.
a. Velkomstbesked fra bestyrelsen til kontaktforældre
b. Deling af viden ml. kontaktforældre og mobilpolitik
c. Bemanding/personale i Jokeren
Referat:
Ad a:
Nina skriver på vegne af skolebestyrelsen en velkomst til de nye konkaktforældre, når de sidste er valgt. Ledelsen sørger for at Nina modtager en liste over kontaktforældrene.
Ad b:
Der er ytret et ønske om at få delt erfaringer på tværs af årgange. Som en del af skolens skærmpolitik, så inviterer skolen til oplæg med efterfølgende drøftelse på 1. årgang.
Ad c:
Forslag fra forældremøde til Jokeren om at lave et skriv om personalet, så forældre kan understøtte, at børnene fortsat bruger klubben.

9.    Budget 2027
Formål: Drøftelse af forslag til effektiviseringer/besparelser på skoleområdet.
Bilag medsendt som fil: Katalog over effektiviseringer og besparelser under budget 2027
Referat:
Normalt sendes der høringsbreve ud, hvortil der kan laves høringssvar. Det er ikke sket denne gang.
Det ser ud til, at der skal spares 30 mio. kr. Skoleafdelingen har lavet et forslag til områder, der kan peges på, uden det dog er ønskeligt.
De forslag, der blev fremlagt, ville have meget forskellig effekt på skolerne, hvorfor skoleledergruppen ikke ville pege på noget fremfor noget andet. Budgetforhandlingerne sker i denne weekend, hvorefter de politiske partier har høringsfrist 14. september.
Skolelederforeningen og lærerforeningen har givet høringssvar inden 28. august.
Ledelsen sørger for, at frister til høringssvar sendes til skolebestyrelsens postkasse.

10.    Orientering – 20 min.
a.    Medarbejderrepræsentanter
b.    Elevrepræsentanter
c.    Forældrevalgte: 
d.    Ledelsen – undervisning og fritid v/ledelsen
Referat:
Ad a:
-    Pædagogerne udtrykker, at de glæder sig til samarbejdet med Mads.
-    9. klasses lejrskole har været god.
-    Naturfagsfestival i kommer i uge 39. Den afvikles i light, medium eller full model på de enkelte årgange.
-    Et ønske fra mellemtrimslærerne om at justere skærmpolitikken, så det er tilladt at se eksempelvis Ultra Nyt, som drøftes med eleverne før de går til frikvarter. Punktet tages op på næste møde.
-    Der er fokus på erfaringerne med ændringen af 12-pausen, hvor indskolingen leger først og spiser bagefter.
Ad b:
-    Det var en god lejrskole i Sønderjylland med tur til både Sønderborg og Flensborg.
-    Elevrådsmøde skal snart afholdes
Ad c:
-    Intet
Ad d:
-    Vi er kommet lidt skævt ind i dette skoleår, grundet nyt skemalægningsprogram, hvor vi som ledelse nu bruger tid på at sikre god placering af 2-lærer-timer.
-    Klub Jokeren: Vi har lavet årsplan med aktiviteter in-house og ud af huset. Desuden har vi fokus på at skabe gode rammer for både de stille og de aktive børn.
-    SFO: De kreative aktiviteter på årgangene har ikke været så synlige udadtil, på trods af at de har været til stede. Lokalernes anvendelse har også vores bevågenhed. Bevægelse i SFO’en har et stort

11.    Eventuelt – 15 min.
Referat:
Der er modtaget mails om bekymringer vedr. aflevering af børn ved de gule streger. 
Henriette indledte med at fortælle, at det i flere år har været praksis, at forældrene opfordres til at aflevere sine børn ved de gule streger. Det italesættes ved forældremødet i børnehaveklasserne, at man fra september afleverer ved de gule streger. I indskolingen har den praksis været videreført efter corona, fordi det for størstedelen af børnene har givet en ro til at kunne opstarte undervisningen.

Der blev ytret ønske fra forældrevalgte om, at det bliver formuleret som henstilling fremfor et påbud.

Ledelsen laver et tilpasset skriv ud til forældrene i morgen.
Bilag 1: Oversigt over roller og ansvar

Ny rollefordeling blandt forældrerepræsentanter i Skolebestyrelsen:

Skolebestyrelsen konstituerer sig selv hvert halve år ved skolestart og efter nytår.

Forpersonen udpeges for et 1/2 år ad gangen og næstformands-rollen udgår. Forpersonens primære rolle er kontakt med skoleledelsen. Ansvar for dagsorden og mødeledelse uddelegeres til andre medlemmer.

Årsagen til dette rul er, at den siddende bestyrelse ønsker at arbejde mere kollektivt og fordele de tungere opgaver ud på flere forældrerepræsentanter. 

Ansvarsområder aug - dec 26:
Forperson : Anne-Louise 
Dagsordener + årshjul: Johanne 
Mødeleder: Mette
Fysiske faciliteter: Lotte
Fysiske faciliteter + postkasse: Mette
Kontaktforældremøde: Nina
Kommunalemøder: Anne-Louise
Høringsvar: Christian
Eva vælger sig ind på et ønsket ansvarsområde.

Bestyrelsen konstituerer sig selv igen med ny forperson i forlængelse af Skolebestyrelsesmødet d. 24/11 fra kl. 19-20. Det ordinære Skolebestyrelsesmøde denne dag ønskes forkortet med en time.