Skolen på Duevej – Uddannelsessted for lærerstuderende

Skolens kontaktoplysninger:

Skolen på Duevej

Duevej 63

2000 Frederiksberg

Tlf. 38210640

skolenduevej@frederiksberg.dk

duevej.aula.dk

Skolens øverste leder: Henriette Aaby

Praktikansvarlige:

Pernille Helene Keyper (Lærer på skolen, praktikkoordinator, praktikvejleder, praktikansvarlig lærer)

Koordinering af praktikken på skolen, kontakt til KP, støtte og vejledning af studerende, samt vejledning og støtte til kollegaer der har studerende i praktik.

Procedure ved forsinkelse, sygdom og raskmelding:

Den studerende skal senest kl. 7 kontakte medstuderende, praktiklærer og praktikkoordinator (22982293) via sms eller telefonopkald på første sygedag. Raskmelding skal ske via sms eller telefonopkald til ovenstående inden kl. 7 om morgenen på første raske dag.

Skolens kultur og særkende:

Om Skolen på Duevej:

Skolen er tegnet af arkitekt Valdemar Schmidt og blev indviet den 12. juni 1906. Hovedbygningen (rød) er trukket tilbage fra Duevej med gymnastikbygningen og to villaer placeret helt ud til vejen. Først i 1994 blev der opført en tilbygning (gul), som skulle bruges til indskoling og SFO. I 2017 fik skolen vokseværk, og endnu en bygning (grøn) blev opført med multisal, klasseværelser, SFO og personaleetage.

Den gamle hovedbygning er bygget i røde tegl og kaldes i daglig tale for ”Rød”. Bygningen fra 1994 i gule tegl kaldes for ”Gul”, mens den nyeste bygning, der er beklædt med trælameller har fået navnet ”Grøn.”

Det er de grønne planter på taget, det grønne gulv i multisalen og det faktum, at bygningen på opførelsestidspunktet var Danmarks mest klimavenlige skolebyggeri, der har givet bygningen sit navn.

I ”Rød” undervises 4.-9. klasserne, og der er en række faglokaler placeret øverst oppe under taget: 

Billedkunst, naturfag, fysik/kemi og madkundskab. På første sal ligger skolens kontor, hvor skolesekretær, Anne, holder til. På samme etage er der personalerum, køkken, teamrum, ledelsens kontorer, mødelokale 3, lærings- og trivselsvejlederne samt sundhedsplejen.

Skolebiblioteket, som Rune Bendixen bestyrer, ligger i kælderen, og det er også her, hvor teknisk serviceleder, Thomas Dalshøj, samt IT-supporter, Henrik Gudkov, har deres kontor. I stueetagen ligger skolens tandklinik.

I ”Gul” er indskolingsklasser, et bevægelsesrum (fællesrummet) og et lille bibliotek for de yngste elever. 

Skolens fritidsdel består af en SFO og en fritids- og ungdomsklub. SFO holder til i ”Gul” og ”Grøn” i de samme lokaler, hvor børnene hører til i undervisningen. Fritids- og ungdomsklubben har egne lokaler på Vagtelvej 58.

Skolen har ligeledes brugsret til lokaler på et lille grønt område for enden af Fuglebakkevej mod S-togskinnerne. Området kaldes ”Byhaven” og deles med den lokale beboerforening. Der er et klasselokale med toilet, et lille køkken samt et rum med udstyr. Udendørs er borde, bænke samt et bistade, og der er mulighed for at tænde bål. Der er et klasselokale med toilet, et lille køkken samt et rum med udstyr. Udendørs er borde, bænke samt et bistade, og der er mulighed for at tænde bål. Byhaven kan bookes i Aula. Skolens elever arbejder hvert år med klima og bæredygtighed, og har i mange år modtaget kommunens grønne flag.

Skole for alle – vores pædagogiske vision

Både dansk og udenlandsk forskning viser, at elever trives og lærer bedre, når de tidligt i livet deltager i mange forskellige fællesskaber. Selvsamme forskning peger på, at elever, der bliver ekskluderet fra fællesskaberne, både i form af intern eksklusion på almenskolen og eksklusion til specialskole, trives dårligere og har sværere ved at gennemføre en uddannelse og dermed klare sig godt senere i livet. Inklusionsspørgsmålet og -opgaven udspringer således ikke alene af en økonomisk diskurs, som den ellers ofte beskyldes for, men i særdeleshed af en samfundsmæssig interesse i og forpligtelse på at tilbyde lige deltagelsesmuligheder for alle skolens elever med henblik på at understøtte et solidt fundament for elevernes fremtidige voksenliv. Helt forenklet kan man sige, at skoler, der lykkes med at sikre alle elevers mulighed for deltagelse i det almene klassefællesskab, giver eleverne et vigtigt forspring senere i livet.

Det er med dette ansvar og denne forpligtelse i baghovedet, at vi på Skolen på Duevej sætter rammerne for skolens pædagogiske arbejde og udvikling. Og vi arbejder altid med afsæt i skolens kerneopgave: 

At skabe progression i elevernes læring, trivsel og dannelse. 

Deltagelsesmuligheder for alle skolens elever

Skolen på Duevej ønsker at skabe en stærk og inkluderende læringskultur, hvor

• alle elever bliver så dygtige, som de kan
• alle elever oplever at være en del af klassens læringsfællesskab
• der er plads til forskellighed i faglighed, personlighed og behov
• rammer, regler og rutiner mindsker elevernes afhængighed af enkelte voksne
• vi tager ansvaret for at skabe og bevare stærke relationer ml. eleverne og de fagprofessionelle

Alle er alle

Det gælder, uanset om man er fagligt højt- eller lavtflyvende og socialt ude, inde i varmen eller på kanten. 

Det siger sig selv, at succeskriterierne ikke kan være ens for alle. Nogle elever skal stimuleres fagligt, så de bevarer motivationen og bliver ved med at flytte sig, selv om de allerede er langt foran resten af holdet, mens andre skal holdes til ilden og støttes meget i opgaveløsningen. Nogle elever har primært behov for faglig støtte, mens andre skal have hjælp til at afkode skolens kontekst, fordi deres egen indre ”GPS” kører på et andet program end skolens. Elevernes zoner for nærmeste udvikling er med andre ord meget forskellige, og det er skolens opgave at skabe de bedst mulige betingelser for, at alle elever flytter sig – i deres eget tempo.

Pædagogiske principper og børnesynet bag

En af forudsætningerne for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever er, at vi arbejder for at udvide normalitetsbegrebet. Det er i dag helt normalt, at elever har en diagnose eller har vanskeligt ved at afkode andre mennesker og afstemme egen adfærd derefter. Mere end 40 % af de elever, der diagnosticeres, har mere end én psykiatrisk diagnose, hvilket udvander teorien om, at de pædagogiske indsatser bør rettes mod én bestemt adfærdsdiagnose eller diagnoserelateret adfærd.

At forstå og acceptere fællesskabets spilleregler og at agere konstruktivt ind i det, skal mange elever først lære, når de træder ind i skolen – og nogle elever er længere tid om det i dag end tidligere. Det er en samfundsmæssig udvikling, som vi ikke kan kæmpe imod, men i stedet må acceptere som et vilkår i folkeskolen anno 2025. Med andre ord: Vi har nu engang dét elevgrundlag og den omverden, som vi har

– det er ikke blot en præmis, som må accepteres, men som vi i høj grad må favne og søge muligheder i.

Den pædagogiske vision for Skolen på Duevej tager afsæt i tre pædagogiske principper:

1. Eleverne er mere ens end forskellige

2. Eleverne gør det godt, hvis de kan

3. Hvis eleverne ikke lærer eller trives af den måde, vi underviser eller møder dem på, bør vi undervise og møde dem på en anden måde

Disse principper har rod i nedenstående børnesyn:

• At være barn eller ung er en værdi i sig selv

• Alle børn og unge har drømme for fremtiden og ønsker at klare sig godt i livet.

Vi antager, at det er muligt at skabe deltagelsesmuligheder for de fleste elever i deres egen klasse, såfremt den pædagogiske praksis tager højde herfor. Denne antagelse har bl.a. rod i ledelsens egne erfaringer fra andre skoler samt erfaringsopsamlinger fra andre kommuner.

Vi bedriver elevcentreret skoleledelse ud fra den evidens, der viser, at alle elever har gavn af forudsigelighed og genkendelighed i rammer, regler og rutiner – og at alle har behov for at føle sig trygge i relationerne i skolen (de fire R’er). En skolepraksis, der tager afsæt i de fire R’er bliver med andre ord ikke på bekostning af trivslen for det store klassefælleskab, snarere tværtimod. Den pædagogik og didaktik, der er afgørende for, at enkelte elever kan trives og udvikle sig i skolen, virker også understøttende for klassens øvrige elever. Netop derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe1, der har samarbejdet om at udvikle en overordnet og fælles didaktisk ramme for undervisning på skolen, kaldet Duevejs Didaktiske Dogmer. (Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter for pædagoger, lærere, vejledere og ledelse fra skolen samt af repræsentanter fra PPR, Videnscentret og Skoleafdelingen.)

Fem årgangsteams afprøver og kvalificerer rammesætningen, og den forventes at være i spil på alle årgange, i al undervisning, fra november 2025 – inden da er der naturligvis grundig vejledning for alle.

Duevejs didaktiske dogmer

Formålet er som nævnt at skabe en didaktisk ramme baseret på de fire R’er, der skaber gode forudsætninger for, at alle elever kan deltage i klasseundervisningen og for, at de fagprofessionelle forholdsvis let kan undervise i alle skolens klasser, fordi vi gør flere ting ens. Dogmerne er inddelt i tre overskrifter:

”Det pædagogiske værtskab”, ”Genkendelighed, forudsigelighed og feed-forward” og ”Generelt”.

Det pædagogiske værtskab

Som overskriften viser, handler dette punkt om, at den fagprofessionelle tager værtskabet i rummet og i undervisningen på sig. Som vært åbner man døren indefra og er klar i klassen, inden undervisningen begynder. I praksis betyder det, at lærere og pædagoger er i klassen kl. 7.50, hvis de har dagens første time. Efter pauserne er man klar tre minutter før undervisningens begyndelse – medmindre man også har haft elevtilsyn.

Det pædagogiske værtskab handler om ro-givende pædagogik og om at sikre, at eleverne går ind og ud af klassen ”med ro”. Både når dagen begynder, efter pauser midt i modulet, efter frikvarterer, og når klassen skal i samlet flok fra A til B – fx på biblioteket eller i faglokaler.

Genkendelighed, forudsigelighed og feed-forward 

Her handler det om at understøtte overblikket for de elever, der ikke selv hurtigt danner et sådant og at forberede dem på, hvis dagen er anderledes end forventet.

• Første underviser i klassen gennemgår kort hele dagens program. Vigtigst er det at give eleverne besked om eventuelle ændringer i dagsprogrammet, fx ved fravær og vikartimer.

• Alle moduler/lektioner begynder med en gennemgang af dagsordenen – og denne skal være synlig for eleverne gennem hele timen, så eleverne kan følge med i den. Derefter fokuseret og rolig opstart af selve timen.

• ”Time-timer” anvendes både i forbindelse med elevaktiviteter (fx alm. opgaveløsning) og ved underviserens egen taletid. 

• Lydplakaten anvendes aktivt og hjælper eleverne til på sigt selv at regulere deres stemmer til den konkrete situation.

• Fælles stillesignal på hele skolen: 5 – 4 – 3 – 2 – 1

• Fokuseret og rolig ”outro”, hvor der samles op på timens hovedpointer og gives positiv feedback til klassen.

Generelt

• Undervisningen begynder og slutter til tiden – og i samlet flok. Det betyder, at alle skal retur fra fx gruppearbejde uden for klassen, inden timen afsluttes med fælles ”outro”.

• Variation i undervisningen, der både giver tid til fordybelse og skift i opgavetyper/arbejdsmetoder.

• Høj grad af elevaktivitet i undervisningen – eleverne lærer mest, når de selv arbejder.

• Fælles ”toilettegn” på skolen: Lillefinger i vejret. Nogle årgange aftaler fælles ”biopause”.

• Særaftaler for enkelte elever skal skrives ned og deles på Microsoft Teams, så fx vikarer kender til dem.

Afdelinger og teams

Alle lærere og pædagoger er tilknyttet årgangsteams, og hvert team dækker så mange fag som muligt på årgangen. Teamtilknytningen sker på baggrund af, hvor mange timer den enkelte har på årgangen.

Pædagoger er tilknyttet ét årgangsteams, mens lærere kan være tilknyttet to teams og fungere som faglærer på flere årgange. Lærerne er tilknyttet én af afdelingerne og underviser i overvejende grad i enten indskoling, mellemtrin eller udskoling. Man deltager i afdelingsmøder i én afdeling.

Modtagelse og hverdagen for studerende på skolen:

Ved velkomstmødet på Skolen på Duevej møder de studerende skolens praktikkoordinator Pernille Keyper. Her begynder vi mødet- eller vi afslutter mødet med en rundvisning på skolen, og der hilses på kollegaer på kontorgangen, hvor de studerende kan få hjælp til praktiske ting i løbet af deres praktik.

Til selve mødet modtager praktikgruppen en personalehåndbog, hvor de kan orientere sig om skolens historie, skolens vision, skolens pædagogiske principper og børnesyn, skolens didaktiske dogmer, afdelinger og teams og meget andet.

Praktikkoordinator og de studerende præsenterer sig for hinanden, og de studerende afleverer deres ønsker og forventninger til selve praktikforløbet, til praktiklærerne og til skolen som helhed. Dette drøfter de studerende med deres praktiklærer, så hurtigt som muligt inden opstart af praktikforløbet.

Praktikkoordinator gennemgår de krav og forventninger, vi som skole forventer af de studerende, samt hvad de studerende kan forvente af skolen – se nedenfor.

Her gøres der også opmærksom på regler og retningslinjer ved sygdom eller andet fravær. Praktikkoordinator registrerer fravær i praktikportalen.

Praktikkoordinator sørger for at vise rundt, forklare og informere om diverse praktiske ting og sager ift. Aula, skemaer, tjanser, nøgler, printer, frokost, fagportaler, materialer, kommunikation til forældre, teammøder, andre møder, skole-hjem-samtaler, praktikvejledning, dagligdag og struktur i klasserne mm. De studerende arbejder med de samme strukturer, rutiner og klasseledelsesaftaler, der er indgået som ensartethed på skolen.

De studerende skal møde i klassen 7.50, hvis de har undervisning fra kl. 8.

Dernæst udleveres der et forslag til praktikskema med fag og andre læreropgaver, og de studerende møder deres praktiklærer og begynder samarbejdet om fag, klasser mm. Der aftales nyt forberedelsesmøde med de studerende inden praktikopstart.

De studerende vil på førstkommende personalemøde (tirsdagsbriefing) blive budt velkommen.

De studerende indgår på ligeværdige præmisser med deres “kollegaer” på skolen. De forbereder og gennemfører den undervisning, der er aftalt efter deres skema, samt spiser frokost eller er gårdvagt ved tilsyn af elever. De deltager i ugentlige teammøder og er til stede hver tirsdag kl. 14-16 til skolens fælles forberedelse samt skolens tirsdags briefing i 10-pausen. Her møder de studerende alle skolens kollegaer og ledelse. 

De studerende kan forberede sig i praktiklærers teamrum samt i de to personalestuer. Der er garderobe, køleskab, mikrobølgeovn og fri afbenyttelse af kaffe og te. Det forventes at de studerende rydder op efter sig selv.

Der er adgang til kopimaskiner og printere i alle skolens afdelinger.

Der er cykelskur til skolens medarbejdere, som også kan anvendes af de studerende.

De studerende skal i deres adfærd fremstå som professionelle rollemodeller for eleverne og de ansatte på skolen. Der er tavshedspligt i forhold til den viden de studerende får med skolens elever. 

Skolen er mobilfri og derfor forventes det at egen brug af mobil, så vidt muligt er udenfor klasseværelset.

Krav og forventninger mellem parterne:

Krav: Den studerende: • udformer forud for praktikperioden en skriftlig undervisningsplan for den undervisning, der tænkes gennemført i praktikperioden • formulerer skriftligt særlige fokuspunkter af metodisk og didaktisk art – til brug i vejledningstimer • afleverer planen til praktiklæreren forud for praktikperioden, sådan at der kan gennemføres en førvejledning • deltager aktivt i planlægning, undervisning og evaluering • deltager i kommunikation og samarbejde omkring lærerarbejde i forbindelse med klassen (fx teammøder, fælles forberedelse, kommunikation med hjemmene) • viser parathed til at evaluere løbende • er omhyggelig i sprog og adfærd over for eleverne • observerer efter aftale og noterer iagttagelser • kommer til tiden - hver dag • er velforberedt og ansvarlig for de timer der er aftalt • Lever op til sin 100 procent mødepligt - ved sygdom meldes det hurtigst muligt til makker og praktiklærer samt praktikkoordinator.

Forventninger: Den studerende: • viser et højt fagligt og socialt engagement • er sig sine roller bevidst • er parat til at reflektere over egen praksis og egne roller • er åben, interesseret og debatterende • er nysgerrig, oplagt og motiveret • bestræber sig på at være ærlig, sober og konstruktiv i sin kritik af medstuderende og praktiklærere • er god til at skelne imellem ”professionel” og ”personlig” kritik • er kritisk og stiller spørgsmål til den pædagogiske praksis, der opleves • er pligtopfyldende og holder aftaler • er parat til at kaste sig ud på ”lidt dybere vand” • kan lide børn • gør sit bedste.

De studerende kan forvente af skolen: • At blive inviteret til et intromøde, hvor skolen præsenteres • At blive modtaget venligt og imødekommende af alle • At få udleveret nøgler og boglige materialer i praktikperioden • At blive oprettet som bruger på Aula • At indgå som kolleger som ligeværdige parter • At praktiklæreren er sat godt ind i opgaven som praktiklærer/vejleder, og derfor gør sig umage og møder de studerende med udstrakt hjælpsomhed • At blive udfordret. 

Skolens arbejde med vejledning og trepartssamtaler:

De studerende modtager ca. 1 times ugentlig vejledning med den ansvarlige praktiklærer. Det er de studerende, der udarbejder dagsorden til vejledningen, dog med input fra praktiklærer. Hver studerende har i samarbejde med praktiklærer aftalt særlige fokuspunkter til observation i undervisningen indenfor klasseledelse, didaktik og relations arbejde, samt de mål der er for den integrerede praktik og for de ni dimensioner af lærerrollen. Der aftales løbende nye fokuspunkter i forhold til den studerendes progression. Vejledningen skal opleves som en professionel hjælpesamtale, og der tages udgangspunkt i Karl Tomms spørgsmålstyper.

De studerende modtager kort feedback fra andre praktiklærere lige efter endt undervisning.

Der er inden praktikstart indgået aftale omkring trepartssamtalen. Det er de studerende, der udarbejder dagsorden til dette møde.

Skolens indstilling til godkendt/ikke godkendt praktik:

Hvis fraværet overstiger det tilladte, og den studerende ikke lever op til skolens krav og forventninger, samt ikke viser progression i sin udvikling som lærer, vil der blive indkaldt til samtale med den studerende, praktiklærer og praktikkoordinator senest midt i praktikforløbet for at få en afklaring. Praktikkoordinator kontakter KP og udarbejder den nødvendige dokumentation, hvis den studerende vurderes til ikke at kunne fortsætte sin praktik.

Evaluering af de studerendes forløb på skolen:

Der afsluttes med et evaluerende møde med praktiklærer og evt. praktikkoordinator. Inden mødet har de studerende hver især udfyldt et evalueringsark omkring deres praktikforløb, deres samarbejde i gruppen og med deres praktiklærer. Der samtales og konkluderes ud fra deres forventninger og ønsker inden opstarten på praktikken, samt hvor de studerendes udvikling ligger ift. de pågældende mål for integreret praktik.

Der tages pænt afsked med de studerende i deres klasser og i personalegruppen.