Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for Meddelelsesbogen

Meddelelsesbogen er et værktøj, som skal skabe et fælles fundament for dialogen mellem elev, forældre og skole om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. 

På Skolen på Duevej anvendes meddelelsesbogen til den skriftlige del af skole-hjem-samarbejdet, hvor omdrejningspunktet er elevens faglige og alsidige udvikling. Meddelelsesbogen udarbejdes altid for fagene dansk og matematik samt for elevens alsidige udvikling på alle årgange. For elever på mellemtrinet og i udskolingen udarbejdes der Meddelelsesbog i to yderligere fag, som er relevante for den enkelte elev. Oversigt over fag, der kan indgå, udarbejdes og tilpasses i skolens retningslinjer for Meddelelsesbogen.
 

Formål med Meddelelsesbogen er at:

  • alle elever skal have det bedste ud af deres skolegang
  • bidrage til en endnu stærkere kultur for feedback og opfølgning på elevens faglige og alsidige udvikling
  • skabe de bedste rammer for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling
     

Mål med Meddelelsesbogen

Meddelelsesbogen er omdrejningspunkt for den løbende dialog mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling. Det er målet:

  • at indholdet i Meddelelsesbogen er praksisnært og fremadskuende for den enkelte elev
  • at opnå en skriftlig fremstilling af skolens blik på elevens faglige og alsidige udvikling
  • at elevens engagement i egen udvikling styrkes
  • at forældrene får viden om og kan understøtte deres barns trivsel og udviklingspotentiale
  • at alle parter oplever værktøjet som meningsfuldt og ubureaukratisk
  • at eleverne oplever, at deres deltagelsesmuligheder, trivsel og faglige udbytte udvikler sig i samarbejde med deres forældre og skole
  • at eleverne får en oplevelse af mestring og får øje på egne ressourcer
     

Forældrenes og elevens rolle

  • For at styrke samspil og dialog ml. skolen og hjemmet forventes forældrene at orientere sig i Meddelelsesbogen, når den ”udgives”, og at de gennemgår indholdet i den med deres barn forud for skole-hjem-samtalen. 
  • For at styrke elevens engagement i egen udvikling, bidrager eleven efter bedste evne med input til formuleringen af status og mål for den faglige og alsidige udvikling ved den årlige elevsamtale.
     

Skolens rolle

Meddelelsesbogen skal ses som et supplement til den øvrige, løbende dialog mellem elev, forældre og skole, herunder kommunikation via Aula, ved skole-hjem-samtaler, elevsamtaler, forældremøder mv.

Skolen skal:

  • løbende følge den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling 
  • formulere sig praksisnært og fremadskuende i Meddelelsesbogen
  • udarbejde indhold i Meddelelsesbogen i god tid før den årlige skole-hjem-samtale
  • opdatere indhold i Meddelelsesbogen inden skoleårets afslutning
  • sikre, at indholdet i Meddelelsesbogen er udarbejdet med input fra relevante lærere og pædagoger
  • inddrage elevens input fra den årlige elevsamtale i udarbejdelsen af status og mål for den faglige og alsidige udvikling
  • sikre, at mål og tiltag, som er aftalt i handleplaner for elever i udfordringer, fremgår i Meddelelsesbogen
  • informere forældrene, når Meddelelsesbogen og opdateringer af denne ”udgives”
  • sikre at meddelelsesbogen generel er synlig for elever og forældre undtaget i de to årlige perioder hvor Meddelelsesbogen er under opdatering

Vedtaget i Skolebestyrelsen i marts 2024