Formål med nye klassedannelser

Behovet for at etablere nye klasser på en årgang kan opstå i forbindelse med en så markant ændring i elevtallet, at det har økonomiske konsekvenser for skolen, som derfor må lægge fx fire klasser på en årgang sammen til tre klasser.

Når der opstår behov for at danne nye klasser af faglige og pædagogiske årsager er formålet at: 

• Skabe mulighed for nye sociale relationer i trygge rammer
• Give den enkelte elev mulighed for at blive set på og forstå sig selv med nye øjne
• Skabe nye elevkonstellationer og klassedynamikker, der kan komme den enkelte og fællesskabet til gode 
• Skabe bedre balance i den sociale og faglige klassesammensætning

Klassedannelseskriterier

• Relationer mellem elever/elevgrupper
• Køn og kulturel mangfoldighed
• Opmærksomhed på elever med særlige behov
• Elevtal i klasserne
• Understøttelse af faglig og alsidig udvikling

Førfasen

Selv om der er flere pædagogiske sammenhænge, hvor elever i løbet af hverdagen blandes på tværs af deres årgang og dermed kender hinanden ret godt, er det at skulle i en ny klasse både udfordrende og spændende for mange elever. Når vi vælger at skabe nye klasser, er det derfor altid med afsæt i meget nøje overvejelser og grundige dialoger mellem årgangsteamet og skolens ledelse.

Optakten til sådanne overvejelser sker oftest ved, at årgangsteamet går til ledelsen med deres sociale, pædagogiske og faglige bevæggrunde for at foreslå nye klassedannelser. Det er dem, der kender eleverne og klassedynamikkerne rigtigt godt, og ledelsens rolle er her at være lydhøre over for det perspektiv og erfaringsgrundlag, som årgangsteamet samt at indgå i dialog med teamet. Denne del af processen løber over flere måneder, og den sker uden, at elever og forældre inddrages.

Nogle gange vurderer vi, at gevinsten ved nye klassedannelser er for lille til at sætte processen i gang. Andre gange vælger vi at føre det ud i livet. Det er i sidste ende ledelsen, der træffer beslutning om, hvorvidt der skal dannes nye klasser på en årgang, men det sker kun, hvis årgangsteamet er enige i, at det er den rette beslutning.

Selve klassedannelsesprocessen

Når årgangsteamet og ledelsen har besluttet sig for at danne nye klasser på en årgang, bestemmer de også, hvornår de nye klasser skal dannes. Dermed er vi ved at være klar til at inddrage elever og forældre i processen. Dette sker meget bevidst på en torsdag og derpå følgende fredag, så der er kort tid til weekenden, hvor forældrene har mulighed for mere tid sammen med deres barn.

1. Orientering af forældrene og personale
   Når skolen har truffet beslutning om at lave nye klassedannelser, indkaldes årgangens forældre til et møde på skolen, hvor årgangsteamet og skolens ledelse fortæller om bevæggrundene for beslutningen. Hvis muligt, vil elever fra andre årgange, der selv har oplevet nye klassedannelser, fortælle om deres personlige erfaringer. På mødet kan forældrene stille spørgsmål og give udtryk for deres tanker om beslutningen.
   
   Forældremødet lægges en torsdag sidst på eftermiddagen, og forældrene opfordres til at fortælle deres barn om beslutningen, når de kommer hjem. Dette giver mulighed for, at budskabet bliver givet i trygge rammer, hvor forældrene har mulighed for at være nærværende og berolige deres barn, hvis der er brug for det.
   
   Samme dag orienteres alle lærere og pædagoger om beslutningen, så de er forberedt på at tage sig godt af elever, der kan være følelsesmæssigt påvirkede. 
    
2. Orientering af eleverne
   Næste morgen, om fredagen, samler årgangsteamet alle eleverne til en fælles snak. Her får de mulighed for at stille spørgsmål og give deres perspektiv på beslutningen til kende – er der fx noget, de glæder sig til og noget, som de er kede af eller bekymrede for? Lærerne sørger for at etablere en tryg stemning, hvor alle reaktioner er okay – og hvor man kan være uenige, men gode venner alligevel.
    
3. Møde med kontaktforældrene
   Ugen efter orienteringen af forældre og elever mødes årgangens kontaktforældre med årgangsteamet og ledelsen. Inden da har kontaktforældrene indhentet spørgsmål og kommentarer fra den samlede forældre-gruppe, og disse drøftes med henblik på at kvalificere den forestående klassedannelsesproces.
    
4. Eleverne tages med på råd
   I samme uge som kontaktforældremødet holder klasselærerne et klassemøde, hvor eleverne kommer med deres tanker og idéer til, hvilke hensyn, der bør tages i forbindelse med klassesammensætningerne. Også her skabes et trygt rum, hvor der er plads til forskellige holdninger – og klasselærerne giver ligeledes deres egne overvejelser til kende, så eleverne ved, hvilke øvrige hensyn, der kan være i spil.
    
5. Selve klassedannelserne begynder
   Sammensætningen af de nye elevgrupper sker med afsæt i individuelle elevsamtaler, som lærerne gennem-fører. Her tales om, hvem der kunne være gode fremtidige klassekammerater for eleven – både af sociale, alsidige og faglige grunde. Første udkast til de nye klasser udarbejdes af lærerne, der bl.a. sikrer, at alle følges med nogen fra ”den gamle klasse.” Endelig klassedannelse sker med afdelingslederens godkendelse.
    
6. Offentliggørelse af de nye klasser
   Senest en måned før klassernes ikrafttræden, orienteres eleverne om de nye klasser og om klassens kommende lærere – dette gøres klassevist. Senere på dagen sendes samme information til forældrene på Aula.
    
7. Trivselsarbejde
   Der laves trivselsaktiviteter i perioden før klassernes ikrafttræden, hvor lærere og LT-vejleder samler eleverne i de nye grupper til sociale aktiviteter for, at de kan lære hinanden at kende. Dette fortsættes i den første tid i de nye klasser, og udviklingen af klassens sociale liv og trivsel evalueres løbende af årgangsteamet med henblik på at understøtte et godt fundament for trivsel hos alle årgangens elever.
   
   Inden for de første fire uger i de nye klasser faciliterer årgangsteamet desuden klassevise forældremøder, så de nye forældregrupper hurtigt møder hinanden og kommer godt fra start med samarbejdet omkring elevernes trivsel.
   
   _{Vedtaget i skolebestyrelsen, november 2024}